tirsdag

MUFFINS

Vi springer lige ud i det og lægger ud med muffins. Næppe det barn eller voksen i dag, som ikke kender muffins. Mest som den søde version, der minder så meget om cup cakes og bagt uden gær.

Muffins kan imidlertid også bages med gær af en almindelig sødet, æltet dej og serveres med en lille smørklat i midten.

Opskriften på en sådan muffin, som spises fyldt med smør, er fra 1953.

MUFFINS

250 g hvedemel
75 g smør eller mgr.
40 g sukker
2 æg
25 g gær
godt 1 dl mælk




Smørret skæres i flager, kommes op i det sigtede mel og smuldres sammen med dette med fingerspidserne. Når smørret er helt blandet med melet, kommes sukker og æg i og tilsidst den udrørte gær og resten af væsken.
Dejen vendes med den ene hånd og bearbejdes med den anden. Der æltes med knoerne eller håndfladen til den er blank og slipper hånden.

Fyld dejen 2/3 i smurte linseforme (eller muffinforme) og lad dem efterhæve, overdækket i 30 minutter.
Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Vendes straks ud af formene, skæres halvt igennem med en skarp kniv eller en brødsav. Der lægges en lille smørklat i midten.

Muffins med smør spises lunkne og gerne med en rigtig god kop kaffe eller te til.

Spise med Mormor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.