fredag

CHOKOLADEMARENGS GAMMELDAGS

Når vi bager chokolademarengs efter denne gamle opskrift, skal æggehviden ikke piskes, men blot blandes sammen med sukker og kakao.

Det er en æltet marengsdej der, hvis den falder for fugtig ud, kan tilsættes mere flormelis for at få den rigtige konsistens på marengsmassen. Den skal være så tør, at den kan rulles ud med hænderne eller formes gennem en kødmaskine. En sådan æltet marengs skal altid tilsættes flormelis og ikke melis.

Med en æltet  marengsdej, er det ingen sag, at få nogle spændende og farvestrålende marengs ud af det og farverne kan varieres i det uendelige.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier fra 1952. Der bliver ca. 100 stk. af portionen.
 

CHOKOLADEMARENGS GAMMELDAGS

1 æggehvide
1 spsk. kakao
ca. 250 g sigtet florsukker

Æggehviden skal ikke piskes, blot blandes flormelis og kakao sammen i den upiskede æggehvide. Det hele æltes sammen på bordet som en almindelig kagedej. Er dejen lidt fugtig, tilsættes blot mere flormelis.
Med hænderne formes dejen til små kugler, der sættes på en smurt, melet plade og kuglerne trykkes lidt flade. Derefter bages de, og de hæver fint op uden at flyde ud.

Kagerne kan varieres, f.eks til is ved, at dejen deles og farves i forskellige farver med frugtfarve.

Bages i ovnen ved 175 grader i 20 minutter.

Spise med Mormor

TIL GRISENS ÆRE
.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.