fredag

CITRON-MARENGE

Citron-marenge, bestående af en mørdej, belagt med skøn citroncreme og over det hele sprøjtes den dejligste citronmarenge masse. citron-marenge spises med flødeskum, der ikke er for hårdt pisket.

Opskriften er af Girly Skodshøj 1956

Dejlig til  en god kop kaffe og perfekt som dessert efter en god middag.
 

CITRON- MARENGE

til mørdej

125 g mel
90 g margarine
80 g flormelis
1 æggeblomme
1/2 tsk. hjortetaksalt

Smørret smuldres i melet, bladet med hjortetaksalt, æg og sukker røres og delene blandes hurtigt sammen til en ensartet dej. Lad mørdejen hvile i nogle timer eller til næste dag, før den udrulles tyndt og en lagkagebund med løs bund smøres og beklædes med dej, der bages i ovnen ved god varme i 10 minutter.

marengs

100 g sukker
2 æggehvider
1/2 tsk. eddike

Æggehviderne piskes helt stive, en tsk. eddike piskes i, derefter 1 tsk. sukker for hver hvide. Massen piskes atter til den er sej. Resten af sukkeret tilsættes nu, medens det blot omrøres forsigtigt.

citroncreme

3 æggeblommer
1/2 liter fløde
2 citroner
1 spsk. maizena
reven skal af 1 citron
saft af 2 citroner

Æggeblommerne røres med mel og 2 spsk. af sukkeret. Fløden bringes i kog og piskes i æggeblommerne. Sæt cremen over ilden og pisk til cremen tykner. Tag gryden fra varmen og tilsæt reven citronskal og citronsaft. Rør cremen godt igennem og lægges over den letbagte bund. Marengedejen fyldes i en sprøjtepose eller kræmmerhus og sprøjtes over cremelaget. Bag kagen færdig i ovnen ved meget svag varme (130 grader) i knap 1 time.

Servér citron-marenge med letpisket flødeskum til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.