onsdag

DAGMARTÆRTE

Gammeldags Dagmartærte med rosiner, sukat og glasur er herlig til en kop nybrygget kaffe. Tærten har bedst af at blive spist samme dag, den er bagt, da den slags brøddej hurtigt bliver tørt.

Sukat kan undlades. Næsten alle har et forhold til sukat, nogen endog et særlig anstregt og undlades sukat, bliver kagen ikke ringere af det. Hæld evt. lidt ekstra rosiner på.
Det er en smagssag om kagen skal dækkes med sukker eller kagecreme, begge dele er godt.

Opskriften er af Girly Skodshøj fra 1956
 

DAGMARTÆRTE

250 g mel
65 g smør
1/2 kop mælk
25 g gær
1 æg
rosiner
sukat
sukker eller tyk kagecreme

glasur af flormelis og vand
gelé

Smørret smuldres i melet, æg, mælk og den udrørte gær tilsættes. Dejen æltes til en god sammenhængende dej.
Del dejen i to dele. Halvdelen rulles ud og bruges til at beklæde en lagkagebund med, resten af dejen udrulles i en firkant. Den dækkes med rosiner og sukat og sukker eller en tyk kagecreme. Dejen rulles sammen til en pølse, der skæres i skiver på 2-3 cm bredde. Skiverne lægges på kagebunden i formen med lige stor afstand.
Stil kagen til hævning et par timer et lunt sted og bag den i ovnen ved 180 grader i 1/2 time.
Pynt tærten med udsprøjtet glasur og gelé.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.