mandag

DRUEMUFFINS

Druemuffins, med smag af appelsin og fyld af rosiner og vindrue er en herlig gammel opskrift på muffins, som fuldt står mål med de mange opskrifter, der i disse år verserer i damebladene, på nettet og hvor nu ellers mad- og bageopskrifter publiseres.

Opskriften, der indeholder bagepulver, skal fra starten overholde reglerne om bagning med bagepulver. Det er vigtigt, at mel og bagepulver blandes før det tilsættes og at kagerne kommer hurtigt i ovnen, da bagepulveret straks vil virke, når det kommer i forbindelse med væske.

Opskriften er af Ellen Holme fra 1962
 

DRUEMUFFINS

190 g margarine
100 g sukker
2 æg
2 tsk. bagepulver
240 g mel
reven skal af 2 appelsiner
2 spsk. appelsinsaft
3 spsk. rosiner
1 dl mælk
ca. 25 store druer

Margarinen blødgøres og piskes med sukker og æg. Resten af ingredienserne piskes i og dejen fyldes i små, smurte papirsforme, der fyldes 3/4 med dej. En vindrue trykkes ned i hver form.
Kagerne bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 12-14 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.