fredag

KOKOSKAGE

Kokoskage, let og dejlig skærekage med citronsmag. Kagen er bagt med bagepulver og er derfor bedst samme dag, den er bagt.

Der er anvendt mange æggehvider til stiftpisket skum. Det er dog ikke noget problem m.h.t. blommerne, da vi i dag kan købe både æggehvide og æggeblommer separat. Ellers bag kagen en dag, der skal bruges en del æggeblommer i anden sammenhæng, så tingene går op i en højere enhed.

Opskriften er af Girly Skodshøj fra 1956


KOKOSKAGE

10 æggehvider, stiftpiskede
100 g margarine
250 g melis
375 g mel
2 1/2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
3 top-spsk. kokosmel
revet citronskal

Den blødgjorte margarine røres med sukker, melet blandes med bagepulveret, kokos, revet citronskal og røres i afvekslende med mælken. Til sidst tilsættes de stiftpiskede æggehvider og dejen fyldes i en smurt, raspdrysset form.
Bages i ovnen ved 170 grader i 1 time.

Skænk en god kop kaffe til en herlig hjemmebagt kage og alle vil være glade.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.