onsdag

KRANSEKAGE

Kransekage har været kendt i den form, den antager i dag, siden anden halvdel af 1700 tallet. Dengang blev overflødighedshornet moderne.
Kager bagt af marcipan findes i den ældste danske kogebog fra 1616, men er kendt helt tilbage til middelalderen.

Kransekage har altid været forbundet med festligheder og så har mandler altid været ekstremt dyre.

Kransekagen i den form, vi kender den, som en lille, aflang, trekantet kage, pyntet med striber af hvid glasur, er opfundet i Danmark.

Kilde : Samvirke og Bi Skaarup

Opskrift : Det Søde Liv / Mette Blomsterberg


KRANSEKAGE

kransekagemasse

500 g ren rå marcipan
200 g rørsukker
100 g æggehvider

glasur

100 g flormelis
en anelse pasteuriseret æggehvider

Til kransekagemassen røres rørsukker og æggehvide sammen. Lad det trække ca. 1 time for at opløse sukkeret.
"Sukkerhviden" æltes ind i marcipanen lidt efter lidt til kransekagen er ensartet. Kransekagemassen kommes op i en stof sprøjtepose med trekantet tylle i og sprøjtes ud på en bageplade, beklædt med bagepapir til lige store rustikke kransekager á ca. 50 g.
Lad disse lufttørre 1/2 time, før de rettes op med hænderne. Med ganske lidt vand på fingrene, formes de tørrede rustikke kransekager nu til fine ensartede kransekager. Bages ved 200 grader i ovnen ca. 8-10 minutter til de er gyldne. Afkøles.

Til glasuren sigtes flormelis i en skål og der kommes en anelse pasteuriseret æggehvide i, medens glasuren piskes luftig og hvid med en håndmikser. Glasuren skal være af en konsistens, så den kan sprøjtes. Fyldes et et papirskræmmerhus og sprøjtes på de afkølede kager i de klassiske striber.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.