mandag

MARMORKAGE

Gammeldags marmorkage også kaldt tigerkage på grund af den farvede marmorering af lys og mørk dej, er en klassisk skærekage, - her bagt omtrent efter pund til pund metoden.

Marmoreringen opnås ved at lægge lys og mørk kagedej, skiftevis i en form eller med en strikkepind røre rundt i dejen, der så bliver blandet og marmoreret.

Marmorkage er en af de gode skærekager, der huskes at have været der altid, siden barndommen i 50erne.

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier og fra 1952


MARMORKAGE

250 g smør eller margarine
250 g sukker
5 æg
300 g mel
1 strøget tsk. bagepulver
2 store spsk. kakao

Smørret eller margarinen røres blødt, sukkeret tilsættes og derefter æggeblommerne, én ad gangen. Rør godt mellem hver æggeblomme. Sigt mel og bagepulver, bland det godt og rør det i dejen, herefter de stiftpiskede æggehvider, der fordeles med let hånd i dejen.
Dejen deles i to lige store dele og i den ene portion røres kakaoen i.
Smør en aflang kageform godt med margarine og drys formen med sigtet rasp. I bunden af formen lægges et lag af den lyse dej, derpå et lag at den mørke dej og atter lys og mørk dej.
Kagen bages i ovnen ved svag varme, ca. 150 grader i 1 time.

Lad kagen blive kold før der skæres af den.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.