lørdag

MØRDEJSKAGER MED FRUGT

Mørdejskager med frugt kan varieres i det uendelige med forskelligt slags frugt, frisk eller henkogt. Over frugten lægges en portion kagecreme, der pyntes med et bær midt i.

Mørdejsformene bages på bagsiden af linseforme og fyldes, når de er helt kolde.

Det er en gammel opskrift af Henriette Schønberg Erken fra 1946
 

MØRDEJSKAGER MED FRUGT

mørdej (linsedej)

200 g smør
200 g hvedemel
50 g sukker
1 æg
40 g mandler

fyld

frisk eller henkogt frugt samt kagecreme

Til mørdejen sigtes melet og heri arbejdes smørret, som først er rørt blødt. Sukkeret, ægget og de skoldede, malede mandler tilsættes. Dejen æltes hurtigt og sættes koldt nogle timer, gerne til næste dag.
Rulles ud i ca.2 mm tykkelse. Bagsiden af linseforme beklædes med dejen og bages i ovnen ved 200 grader til kagerne er lysebrune. Løsnes fra formene før de er helt kolde.

Fyld formene med frisk blandet frugt, skåret i små stykker eller dryp henkogte frugter godt af, evt. bland dem med frisk frugt som appelsin eller banan. Det er en smagssag, hvad man syntes. Fyld ikke kagerne før de skal serveres og kom til sidst jævn kagecreme hen over frugterne.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.