fredag

GAMMELDAGS GALETTESTANG

Uhm . . . . gammeldags galettestang af fransk butterdej og vandbakkelsdej med fyld  ovenpå og glasur samt gelé som pynt, det er dejligt til en god kop kaffe og en rigtig gammeldags kageklassiker.

Der er lidt arbejde ved kagen, men så rigeligt det hele værd.

Opskriften er fra Amo og der bliver 2 stænger af portionen.



GAMMELDAGS GALETTESTANG

fransk butterdej

150 g hvedemel
150 g koldt smør eller margarine
1/4 dl vand

vandbakkelsdej

60 g hvedemel
1 dl vand
50 g smør eller margarine
3 æg

fyld

50 g smør eller margarine
50 g sukker
1/2 spsk. hvedemel
lidt hindbærmarmelade

pynt

lidt gelé
øg til pensling

glasur

100 g flormelis
ca. 1 spsk. kogende vand

Til butterdejen smuldres det kolde fedtstof i melet. Det kolde vand æltes i. Dejen hviler koldt i ca. 15 minutter.

Til vandbakkelsdejen bringes vand og fedtstof i kog og melet røres i. Afbages til dejen slipper gryden, der så tages fra varmen. Æggene røres i, et ad gangen.

Ingredienserne til fyldet røres sammen.

Butterdejen deles i 2 dele, der hver rulles ud til aflange strimler på ca. 15 x 30 cm og prikkes med en gaffel. Fyldet smøres ned ad midten. Ovenpå sprøjtes vandbakkelsdejen og begge sider af butterdejen lægges op omkring. Pensl med æggestrygelse.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter på ovnens midterste rille.

Pynt galettestængerne med lidt glasur og et par striber gele.

Skænk nu en god kop kaffe i kopperne og nyd et lækkert stykke galettestang til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.