onsdag

CLAFOUTIS

Når vi nu er ved klassikerne, kommer vi slet ikke uden om denne franske, klassiske dessert/kage, clafoutis, bagt af en herlig æggemasse, tilsat friske bær. Oprindelig er clafoutis bagt med kirsebær, men mange slags frugt og bær kan bruges.

Der er et væld af opskrifter på clafoutis og valget faldt på denne, lanceret af brødrene Price i et madprogram. Fantastisk lækker og spændende med romsmag. Der er nok til 6-8 personer.

Kilde : Brødrene Price
 

CLAFOUTIS

500 g friske kirsebær eller samme mængde syltede
ca. 100 g mel
100 g sukker
et nip salt
4 æg
2 æggeblommer
ca. 5 dl sødmælk
2-3 cl rom
flormelis
evt. ekstra sukker

Kirsebærrene udstenes og de trækker en limes tid i lidt ekstra sukker, hvis de er sure. Bruges syltede, dryppes de godt af.

Til dejen blandes de øvrige ingredienser sammen. Halvdelen af dejen hældes i en smurt tærteform og bages i ovnen ved 190 grader i ca. 10 minutter.
Formen tages ud af ovnen og kirsebærrenen fordeles over og resten af dejen hældes over. Kagen bages færdig i ca. 1/2 time til den er hævet og gyldenbrun. Lad kagen køle lidt af.

Servér clafoutis lun, drysset med flormelis.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.