onsdag

ÆBLESTANG

En lun æblestang til en god kop kaffe er hurtig gjort og æbler er der en masse af for tiden, så brug dem endelig i så meget som muligt. Mad og bagværk med æbler kan vi slet ikke få nok af.

Stangen her er bagt af en mørdej, der er belagt med et lag skrællede, fintsnittede æbler. Stængerne er pyntet med tesukker og snittede mandler.

Opskriften er af Gunna Agersted og Bodil Westergaard fra 1953
 

ÆBLESTANG

mørdej

250 g hvedemel
80 g melis
160 g smør eller margarine
1 æg
2-3 æbler

æg til pensling
groft sukker
snittede mandler

Til mørdejen smuldres smørret ud i mel og sukker. Dejen samles med ægget. Lad den hvile koldt i mindst 3 timer, før den rulles ud i lange stænger på 10 cm bredde og i 2-3 mm tykkelse. På halvdelen af disse lægges en stribe af skrællede, fintsnittede æbler ned langs midten, der drysses med lidt melis. Ovenpå lægges en anden "stang", der trykkes godt sammen med en gaffel hele vejen rundt. Smøres med æg og drysses med groft sukker og snittede mandler.

Sættes på smurt plade og bages i ovnen ved god varme 225 grader i ca. 20 minutter.

Skænk en god kop kaffe og servér lun æblestang til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.