torsdag

SVESKESTANG

Lækker gammeldags sveskestang, serveret lun til kaffen, er et godt bageprojekt en søndag eftermiddag, når familien er samlet.

Færdig sveskemos kan anvendes i stedet for at koge mosen selv. Det sparer en masse tid og resultatet bliver fuldt så godt. Og ekstra godt bliver bagværket, glaseret med appelsinglasur og drysset med grofthakkede mandler.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972

Foto : Det Kgl. Bibliotek

SVESKESTANG

dej

250 mel
1 3/4 dl mælk
75 g smør eller margarine
80 g melis
1/2 tsk. salt
1 tsk. stødt kardemomme
1 æg
25 g gær

sveskemos

125 g svesker
2 1/2 dl vand
125 g melis
skal af 1/2 citron

eller færdig sveskemos ca. 3 dl

pensling

1 sammenpisket æg

Til dejen lunes mælken, smørret smeltes og kommes i mælken. De tørre dele blandes sammen og i midten laves en fordybning. Smuldr gæren ud i denne fordybning og hæld den lune mælkeblanding over. Rør let med en gaffel så gæren opløses. Pisk ægget sammen og kom det ned i gærvæden. Dejen æltes sammen til den er blank og smidig. Stilles til hævning på et ikke for varmt sted i en times tid.

Til sveskemosen står sveskerne i blød i mindst 2 timer. De kan med fordel lægges i blød aftenen før eller tidligt om morgenen. Kom citronskallen i vandet og kog den mør over svag varme (15 - 25 minutter). Tag sveskerne op af kogevandet, purér dem gennem en sigte og smag mosen til med sukkeret, medens den er varm. Lad mosen blive kold.

Rul dejen ud i bagepladens længde og 15 cm i bredden. Anbring sveskemosen ned langs midten og fold først den ene dejside, så den anden godt og vel halvt ind over midten. Lim eventuelt den øverste dejkant fast med sammenpisket æg. Lad stangen hvile 5 minutter og pensl den så med sammenpisket æg over det hele.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.
Stangen køler af på en bagerist. Glassér med appelsinglasur og drys med grofthakkede mandler.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

ØSTRIGSK LINZER TÆRTE

Vidunderlig klassisk Linzer tærte fra Østrig med smag af julens krydderier og fyld af hindbær eller anden frugt. Tærten er pyntet med hakkede mandler.

Opskrift : Amo

FOTO : Det Kgl. Bibliotek

LINZER TÆRTE

dej

125 g hvedemel
75 g smør eller margarine
75 g flormelis
1 æg
50 g finthakkede, usmuttede mandler
reven skal af 1/4 usprøjtet citron
1/4 tsk. bagepulver
1/4 tsk. kanel
1/4 tsk. stødte nelliker

fyld

ca. 2 dl rå hindbær eller anden frugt efter behag

pynt

sammenpisket æg
hakkede mandler

Til dejen æltes alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Fedtstoffet skal ikke blødgøres. Dejen stilles koldt mindst ´1 time.
Del dejen op i to stykker. Det ene stykke 3/4 til bund og det andet stykke 1/4 til låg. Det store stykke rulles ud i cirkelform, lidt større end tærteformen (20 cm i diameter). Tryk dejen til i bund og sider i den smurte tærteform. Anbring fyldet på bunden, rul et lille dejstykke ud til smalle strimler, der skal udgøre et gitterværk på kagen. Stryg med sammenpisket æg og drys med mandlerne.

Bages i en forvarmet ovn på nederste rille ved 175 grader i ca. 40 minutter.

Tærten serveres lun til en god kop kaffe.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

tirsdag

ESTHERS NØDDEGUF

Ualmindelig lækre nøddesnitter til en glad kop julekaffe er disse, Esthers nøddesnitter. Bages i en bradepande og skæres i snitter til sidst.

Der bliver ca. 20 snitter af portionen.

Kagerne kan naturligvis sættes på kaffebordet året rundt.

Opskrift : Lilian Kaufmann
 
Kilde : Det Kgl. Bibliotek

ESTHERS NØDDESNITTER

dej

150 g mel
150 g melis
150 g smør eller margarine
3 æg
3 spsk. fløde
1 tsk. bagepulver

nøddemasse

100 g smør eller margarine
100 g hakkede nøddekerner
90 g melis
15 g mel
2 spsk. mælk eller fløde

Rør fedtstoffet hvidt med sukkeret. Tilsæt æggene, ét ad gangen og herefter fløden. Sigt mel og bagepulver heri og rør dejen godt.
Fordel dejen i en lille, smurt bradepande eller i en halv stor.

Kagen bages i ovnen ved jævn varme, 175 grader til den er halvfærdig, ca. 10 minutter.

Rør ingredienserne til nøddemassen sammen i en dyb skål og fordel den over den halvbagte dej i bradepanden. Sæt på ny kagen i den varme ovn og bag den yderligere 10-15 minutter til den er smukt gylden.
Lad den afkøle i formen, inden den lempes ud og skæres i snitter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

mandag

SNEFNUG

Skønne, lune, friturestegte snefnug, drysset med flormelis får decemberhyggen til at brede sig og skal der gøres ekstra, fyldes fnuggene med enten en vaniljecreme, sveskemos eller marmelade med en sprøjtepose.

Snefnuggene er kogt i palmin, men fedt eller olie (olivenolie duer ikke) kan også anvendes til disse gammeldags lækkerbiskener.

Der bliver ca. 30 stk. af portionen.

Opskrift : Amo


SNEFNUG

dej

575 g hvedemel
100 g smør eller margarine
75 g sukker
1 æg
2 1/2 dl lunken mælk
75 g gær
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt

til kogning

ca. 1/2 - 1 kg palmin eller olie

Rør gæren ud i den lunkne mælk og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt det hele sammen til en ensartet dej. Dejen hæver lunt og tildækket i ca. 30 minutter. Del dejen i 3 lige store stykker på ca. 25 cm's længde. Hvert stykke deles i 10 stykker. Tril disse til boller, tryk dem en anelse flade og skær 6-8 dybe snit med en skarp kniv.

Kog snefnuggene i kogende fedtstof (det skal syde om en tændstik), ca. 2 minutter på hver side til de er gyldne. Tag dem op og lad dem køle lidt af på fedtsugende papir, inden de drysses med flormelis og serveres lune.

Fnuggene kan gøres ekstra lækre, hvis de fyldes med vaniljecreme, sveskemos eller marmelade med en sprøjtepose.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

KIRSEBÆRKYS

Kirsebærkys, små, lækre småkager, rullet i finthakkede mandler og pyntet med syltede kirsebær, gammeldags småkager, der pryder ethvert kaffebord.

Kagerne kan opbevares i en tætlukket kagekasse.

Kilde : Lilian Kaufmann 1972
 


KIRSEBÆRKYS

dej

250 g mel
175 g smør eller margarine
80 g melis
1 æg
1 knsp. bagepulver

pensling

1 sammen pisket æg

tilbehør

1 - 1 1/2 dl syltede kirsebær
25 g mandler

Rør fedtstof og sukker blødt. Tilsæt ægget og bland melet i, som må være sigtet sammen med bagepulveret. Arbejd dejen hurtigt, men godt sammen og tril små kugler på størrelse med en lille valnød. Dyp kuglerne i sammenpisket æg, dernæst i de finthakkede mandler. Anbring dem på en smurt bageplade (bagepapir), tryk en fordybning i midten med fingeren og anbring et halvt, godt afdryppet kirsebær i fordybningen.
Bag kagerne ved jævn, god varme, 200-225 grader i 6-8 minutter til kagerne er gyldne.

Køl dem af på en bagerist.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

lørdag

HONNINGLAGKAGE MED VANILJESMØRCREME

Uimodståelig er denne skønne honninglagkage med smag af julens krydderier og lagt sammen med den dejligste vaniljesmørcreme. Til allersidst chokoladeglasur på toppen, drysset med hakkede hasselnøddekerner. En gudeskøn decemberkage.

Denne fantastisk dejlige Honninglagkage med vaniljecreme er der al mulig grund til at finde plads til i julemåneden, hvor det gælder om at ha' det rart og hygge os sammen om noget godt, selv om vi har travlt.

Kagen bages i springform og deles i tre bunde.

Naturligvis kan den dejlige honningkage spises på alle tider af året.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972

Foto : Det Kongelige Bibliotek

HONNINGLAGKAGE MED VANILJECREME

honningdej

300 g mel
4 æg
200 g puddersukker
75 g smør eller margarine
200 g honning
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødte nelliker
1 tsk. stødt kanel
30 g sukat
30 g pomeransskal

rasp til formen

vaniljecreme

3 æggeblommer
2 dl mælk
2 tsk. maizenamel
2 spsk. melis
1/2 stang vanilje
50 g smør

chokoladeglasur

200 g flormelis
1 spsk. kakaopulver
1 æggehvide
12-15 hasselnøddekerner

Pisk æggeblommer og puddersukker godt sammen. Smelt smør eller margarine og honning i en gryde og rør det i æggemassen. Bland krydderier, mel og bagepulver i, riv sukat og pomeransskal på det grove af rivejernet og bland også det i dejen. Fold til sidst de stiftpiskede æggehvider i.

Smør en springform og drys den med rasp, inden dejen hældes i. Bagen kagen ved jævn varme, 175 grader i omkring 1 time. Løsn den i kanten med en skarp kniv og tag den ud af formen, når den er svalet noget af. Lad kagen køle helt af på en bagerist. Flæk kagen på to steder, så der bliver tre bunde og læg dem sammen med vaniljecremen.

Til vaniljesmørcreme koges mælken nogle minutter med den flækkede vaniljestang. Lad den svale lidt af. Pisk æggeblommer, sukker, maizenamel og mælk sammen i en tykbundet gryde. Sæt den over varmen og rør i det til indholdet tykner. Tag det fra varmen og rør smørret i.

Den færdige kage dækkes med et lag chokoladeglasur, lavet af flormelis og kakao, rørt sammen med æggehviden, lidt efter lidt til glasuren er tyktflydende. Fordel glasuren over lagkagen og drys med hakkede hasselnøddekerner.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

fredag

HIMMERIGSMUNDFULDE

Himmerigsmundfulde, karamelkager, lagt sammen med smørcreme, er dejlige på kaffebordet.

Kagerne kan bages en dag, der er lidt god tid og lyst til bagning. Gemmes i tætlukkende kagedåse og lægges sammen to og to med smørcreme, når de skal bruges.
Der bliver ca. 30 stk. af portionen

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog, som udkom første gang i 1939.


HIMMERIGSMUNDFULDE

dej

135 g smør eller margarine
160 g sukker
1/2 dl sirup
1/2 dl fløde
70 g havregryn
100 g hvedemel
1/4 tsk. bagepulver

smørcreme

125 g smør
100-125 g flormelis
1 æggeblomme
1 tsk. vanilje
evt. 2 spsk. kold kagecreme

Smørret røres blødt. Sigtet flormelis drysses i, æggeblomme og vanilje røres i. Cremen kan blandes med kagecreme.
Smørcreme kan smages til med frugtsaft, vin, likør eller krydderier.

Til dejen Røres ingredienserne sammen i den angivne rækkefølge. Dejen trilles til valnøddestore kugle, der lægges med god afstand på smurte plader (bagepapir) og bages i forvarmet ovn ved 185 grader ca. 8 minutter til dejen bobler.

De flade kager afkøles på pladen før de løsnes.
Lægges sammen to og to med smørcreme.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

HERREGÅRDSKAGER

Herregårdskager, bagt i små linseforme, pyntet med smeltet chokolade og en halv mandel er meget lækre til en glad kop kaffe. Disse små, gammeldags linsekager kan opbevares nogle dage i tætlukkende kagedåse.

Chokoladen kan erstattes med almindelig hvid glasur, om ønskes.

Der bliver ca. 15 små kager af portionen.

Kilde : Lilian Kaufmann


HERREGÅRDSKAGER

dej

30 g mel
50 g flormelis
75 g smør eller margarine
50 g mandler
3 æggehvider
1 tsk. vaniljesukker

overtræk

100-200 g letbitter blokchokolade eller hvid glasur af flormelis og vand

Smelt smørret, - det må godt blive en anelse gyldenbrunt og lad det svale af. Mal mandlerne, bland flormelis, vaniljesukker, de malede mandler og halvdelen af hvidemassen sammen. Rør dejen godt blank og tilsæt så den smeltede margarine og melet. Pisk den resterende æggehvidemasse og bland den i dejen. Fyld den i små smurte, melede linseforme og bag dem i ovnen ved 175 grader i 12-15 minutter. Lad
Lad kagerne svale lidt af i formene før de tages forsigtigt ud.

Smelt chokoladen over vandbad i en lille kasserolle, der hviler i en større med kogende vand i. Fordel den smeltede chokolade over kagerne.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

GAMMELDAGS KANELKAGE

Gammeldags kanelkage med fyld af remonce har altid været et hit blandt store og små. Remonce med kanel er noget af det mest foretrukne fyld i kager og snegle.

Kanelkagen er her bagt i en springform, men et hvilken som helst rundt og ovnfast fad kan bruges.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


GAMMELDAGS KANELKAGE

gærdej

400 g mel
30 g gær
2 dl mælk
75 g smør eller margarine
1 tsk. kardemomme
2 spsk. melis
1/2 tsk. salt

remonce

50 g smør
3 spsk. melis
1 1/2 spsk. stødt kanel

til pensling

1 æg

Rør gæren ud i den lune mælk og kom smørret eller margarinen heri. Bland de tørre dele og ælt gærvæden i. Arbejd dejen godt sammen til den er smidig og blød. Rul den ud på et melet bord til en aflang firkant, 1 cm tyk og ca. 18 cm bred. Fordel smørret over deje, drys med sukker og kanel og rul dejen om fyldet på den lange led.
Skær denne dejroulade i 2 cm tykke skiver med en skarp kniv og anbring disse skiver tæt ved siden af hinanden i en smurt springform eller i noget andet rundt og ovnfast. Skiverne skal fylde hele formen ud.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Pensl med æg og bag kagen ved jævn, god varme, 200 grader i ca. 20 minutter.

Lad kagen køle af på en bagerist.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

tirsdag

EFTERÅRSKAGE

Hel aktuel, skøn, gammeldags, rørt kage med æble, kanel, vanilje og rosiner i. Efterårskage er en hurtig kage at lave og der kan blive 15 pæne stykker i alt af kagen.

Skal der gøres lidt ekstra ud af en i forvejen god kage, kan der tilsættes lidt smuttede, grofthakkede mandler og pyntes med mandler oven på en citronglasur.

Citronglasur er, ud over at den smager godt, rigtig nem at lave. I en almindelig glasur af en smule kogt vand og flormelis, erstattes halvdelen af vandet med citronsaft, evt. nogle dråber gul frugtfarve og lidt reven citronskal.

Kilde : Lilian Kaufmann 1972



EFTERÅRSKAGE

dej

150 g mel
250 g melis
1 stort eller 2 små æbler, skrællet og skåret i terninger
1 spsk. stødt kanel
2 tsk. vaniljesukker
1 dl rosiner
2 spsk. smør eller margarine
1 1/2 dl mælk
3 æg
2 tsk. bagepulver

rasp til formen

Pisk æggene sammen og pisk sukkeret i til en lys og luftig masse. Skræl æblerne og skær dem i små terninger. Kom æbleterninger, kanel, rosiner og det smeltede afsvalede smør eller margarine over i æggemassen og rør godt. Rør mælken i, bland mel og bagepulver og rør til sidst dette i massen.

Smør en lille bradepande og drys med rasp. Hæld dejen i og bag den i ovnen ved 225 grader i 35-40 minutter.
Lad kagen svale af (gerne i formen).

Bred evt. citronglasur over kagen og pynt den med mandler.

Spise Med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

BEDSTEMORS KLEJNER

Vi kommer ikke uden om det. Julen rykker nærmere og vi begynder så småt at fundere over, hvad der skal omfattes af vores hel egen jul og hvad vi skal ha' at byde på i år.

Julesmåkager er uundgåelige, traditionelle og/eller nye tiltag.

Til julen hører jo altså klejner, allerede her passerer gode gamle julefilm, som "Jul i Købmandsgården"  og "Nøddebo Præstegård", revue.

Mangfoldige klejneopskrifter fra helt gammel og nyere tid står til rådighed. Her er valgt en gammel opskrift fra Tørsleffs Den Blå Bagebog, bedstemors klejner. Der bliver ca. 250 stk. af portionen.

Foto : Sydsjællands Museum

BEDSTEMORS KLEJNER

dej

3 hele æg
250 g smeltet smør
250 g sukker
3 spsk. piskefløde
revet skal af 1 citron
1/2 dl cognac
ca. 750 g hvedemel
1/4 tsk. hjortetaksalt

Æggene røres med sukkeret til det ikke knaser mere. Smeltet, afkølet smør røres i. Fløde, citronskal og cognac tilsættes. Halvdelen af melet sigtes sammen med hjortetaksaltet og røres i lidt efter lidt. Derefter tilsættes yderligere mel til dejen er blank og fast. Den stilles koldt, udrulles på melstrøet bord og skæres med klejnesporen i 5 cm brede strimler. Strimlerne skæres igen i spidse firkanter, der ridses i midten og vrides til klejner.
Klejnerne sættes på fade og står koldt. Olien eller palminen varmes i en tykbundet gryde til 180 grader. Det skal syde om en tændstik. Klejnerne koges hurtigt heri, 3-4 stykker ad gangen, tages op og lægges på fedtsugende papir. Når de er helt kolde, lægges de i kagedåser.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

søndag

FYLDT KRINGLE FRA JÆGERHYTTEN

Til aftenkaffen - eller teen er det nu dejligt at kunne sætte hyggeligt hjemmebag for sine gæster eller for familien.

Prøv denne dejlige, gammeldags kringle fra jægerhytten med fyld af remonce, rosiner og lidt æblemos eller kagecreme.

Opskriften er Kirsten Hüttemeiers fra 1952


FYLDT KRINGLE FRA JÆGERHYTTEN

dej

700 g mel
70 g gær
300 g smeltet smør eller margarine
125 g sukker
reven skal af 1 citron
2 æg
ca. 3 dl fløde

fyld (remonce)

65 g smør
65 g sukker
50 g smuttede mandler
rosiner

lidt æblemos eller kagecreme

pynt

sukker
rosiner
hakkede mandler

Til dejen smeltes smørret, afkøles og hældes i melet, hvori gæren i forvejen er smuldret ud i små stykker. Sukker, citronskal og de sammenpiskede æg tilsættes og dejen æltes sammen med den svagtlunkne mælk eller fløde, der gerne må være sur. Dejen samles i fadet, men æltes rigtig igennem på køkkenbordet. Når den er blank kommes dejen tilbage i fadet, dækkes til og stilles overdækket til hævning på et lunt sted 1/2 time. Derefter æltes den om, rulles med kagerullen ud til en aflang plade, ikke meget bredere end 15 cm. Dette brede bånd oversmøres med remoncen og herefter med lidt æblemos eller en kagecreme.
Bøj ca. 2 cm på hver side af dejen ind over fyldet og tryk dejen lidt ned heri. Form kringlen på pladen. Den kan måske være svær at flytte, derfor del den i 2 stykker og sæt den sammen igen.

Kringlen bliver altså et fladt stykke dej, hvis sider er bukket sammen om forskelligt fyld. Kringlens kanter smøres med æg og den efterhæver i 15 minutter, smøres igen og overdrysses med mange små rosiner, hakkede mandler og sukker.

Bages i ovnen ved rask varme ( 250 grader ) i ca. 20 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

SHERRY-NØDDEKAGE

Lækker skærekage, bagt i randform, dekoreret med sherryglasur og drysset med knuste nødder, er en rigtig klassiker blandt skærekager og en meget lækker kage. Selve kagen er fyldt med cocktailbær, smagt til med sherry og hasselnødder. En rigtig søndagskage.

Kagen er bagt med bagepulver og skal derfor opbevares i noget tætlukkende, hvis den skal gemmes til næste dag.

Opskrift : Amo


SHERRY-NØDDEKAGE

dej

200 g hvedemel
150 g smør eller margarine
150 g sukker
3 æg
½/2 tsk. bagepulver
50 g cocktailbær
1/2 dl sherry
50 g hasselnøddekerner

pynt

10 g nødder

glasur

100 g flormelis
1 spsk. sherry
1 spsk. kogende vand

Hasselnødderne afskalles og hakkes. Læg nødderne i en lagkageform eller lignende, anbringes i en hed ovn ved 200 grader i 5 minutter. Herved løsnes skallerne, som let fjernes ved gnidning. Hak de afskallede nødder.

Rør blødgjort fedtstof og sukker godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen under stadig omrøring. Sigt bagepulver og mel sammen og tilsæt blandingen sammen med cocktailbær og nødder. Rør det hele hurtigt sammen under tilsætning af sherryen.

Fyld dejen i en smurt, raspet randform, der rummer ca. 1 1/2 liter.
Kagen bages i en forvarmet ovn på nederste rille ved 175 grader i ca. 30 minutter.

Efter bagningen vendes kagen ud på en bagerist eller lignende. Dekorér kagen med glasur og drys med de knuste nødder, medens glasuren endnu er fugtig.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

KARAMELKRÆMMERHUSE

Vi kender alle de lyse, fine kræmmerhuse, fyldt med flødeskum, der var så almindelige som dessert førhen og for nogle stadig er det.

De var nemme at bage og eftertragtede af ung og gammel.

Et andet lækkert slags dessertkræmmerhus med mange år på bagen er karamelkræmmerhuse, der fyldes med flødeskum, smagt til med vanilje. Også de er enkle at fremstille.

Der bliver ca. 25 stk. af portionen

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog


KARAMELKRÆMMERHUSE

dej

60 g tesukker
60 g sukker
125 g smør eller margarine
4 spsk. lys sirup
1/8 spsk. citronsyre
1 tsk. citronsaft
100 g hvedemel
1 tsk. ingefær

fyld

2 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk. vanilje

Begge slags sukker, smør, sirup, citronsyre og citronsaft varmes og koges 1 minut. Mel og ingefær sigtes sammen og røres i. Den kolde dej trilles til valnøddestore kugler, der lægges med stor afstand på smurte plader.
Bages i forvarmet ovn ved 185 grader ca. 8 minutter, til dejen bobler. Kagerne afkøles på pladen, før de kan løsnes og formes til kræmmerhuse.

De lægges i tætsluttende dåse og fyldes med flødeskum, smagt til med vanilje efterhånden.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

onsdag

KAGER PÅ TRÅD

En morsom gammel opskrift er disse kager på tråd, der består af rosiner, mandler og små stykker æble, trukket på en bomuldstråd, herefter dyppet i en dej og kogt gyldne i fedt.
Tråden trækkes ud, inden kagen er kold.

Opskriften er fra 1838 og stammer temmelig sikkert fra Sydfyn, hvor kager på tråd er en gammel egnsret.

Velegnet at hygge sig med i december.

Kilde : Den Gamle By


KAGER PÅ TRÅD

dej

250 g hvedemel
1/2 liter mælk
60 g smør
1 æg (hviden piskes stiv)

rosiner
søde mandler
små stykker æble

Ælt en dej af mel, mælk, smør og æggeblomme samt den stiftpiskede æggehvide.

På en bomuldstråd trækkes vekselvist rosiner, som først er skoldet lidt, skoldede søde mandler og små stykker æbler. Når en fjerdedel af tråden er fyldt, delene sidder tæt og der er et stykke tråd fri i hver ende, dyppes tråden i dejen. Efter dypning koges kagerne i fedt til de er lysebrune.
Tråden trækkes ud, inden kagen er kold.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

HONNINGKAGEHUS

Er man en familie med børn er et af juletidens store højdepunkter, når der bages honningkagehus, som hele familien kan samles om at sætte sammen og pynte efter alle kunstens regler.

Duften af honningkage alene kalder julestemningen frem hos enhver.

Honningkagehuset her er pyntet med hvid glasur og smeltet, mørk chokolade.

Opskrift : Amo

Amo

HONNINGKAGEHUS

honningkagedej

550 g hvedemel200 g honning
150 g brun farin
150 g margarine
1 æg
2 spsk. fintrevet appelsinskal
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. kanel
1/2 tsk. st. nellike
2 tsk. natron

pynt

smeltet mørk chokolade
hvid glasur

Smelt honning, farin og margarine sammen i en gryde. De øvrige ingredienser, undtaget æg og mel, røres i. Massen afkøles til den er lunken. Æg og mel røres i og dejen æltes godt sammen.
Hviler i mindst 1 døgn i køleskabet.

Dejen rulles tyndt ud, skær sider, tag og vægge ud og læg dem på en bageplade med papir.

Bager i en forvarmet ovn på midterste rille ved 220 grader i ca. 5-8 minutter.

Tegn vinduer, dør og tagsten, når kagerne er helt kolde. Saml huset ved at lime siderne sammen med sprøjteglasur.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

tirsdag

KOKOSRAND

Gammeldags æggehvidekage i form af en krans med kokos og mandelsmag, overtrukket med smeltet chokolade. En dejlig let og velsmagende kage.

Det er en hurtig kage, der gøres færdig på en god halv times tid. Husk at tænde for ovnen som det første. Dejen gøres klar, medens ovnen varmer op.

Kilde : Den Blå Bagebog


KOKOSRAND

dej

8 æggehvider
300 g sukker
1 tsk. mandelessens
300 g kokosmel

overtræk

smeltet chokolade

Alt blandes til dejen i en tykbundet gryde og varmes langsomt op under omrøring til massen er sej og sammenhængende. Dejen fyldes i en meget velsmurt, raspstrøet 1 1/2 liter randform og stilles i forvarmet ovn.
Bages ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Randen køles af i formen. Formen lunes, kagen vendes ud og glaseres med smeltet chokolade.

Chokoladen smeltet enten i vandbad eller i mikroovn. Det sidste kræver lidt øvelse.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

mandag

STORE VANILJEKRANSE

Opskriften på disse gammeldags vaniljekranse med mandler stammer fra Madam Mangors kogebog fra 1866. Kransene er store og sprøde og fyldt med mandler.

De bitre mandler kan erstattes med søde mandler, der smager lidt mindre kraftig af mandel. Måske mest betryggende ikke at have bitre mandler i køkkenet.

Fundet af opskriften skyldes Den Gamle By i Aarhus og hvis man ikke selv orker at bage, kan de dejlige vaniljekranse købes i bageriet i Den Gamle By.

Der bliver ca. 80 store vaniljekranse af portionen.

Kilde : Madam Mangor / Den Gamle By Aarhus


STORE VANILJEKRANSE

500 g mel
1 æg
350 g smør
250 g sukker
1/2 stang finthakket hel vanilje (stang og korn)
250 g søde hakkede mandler med skal
15 bitre, hakkede mandler (søde mandler kan bruges)

Mandlerne ristes i ovnen, afkøles og hakkes fint. Mel, æg, smør, sukker, vanilje og mandler æltes godt sammen, så dejen slipper hænderne.
Herefter rulles en tyk pølse. Skær dejen i små stykker, som trilles og lægges i små kranse med et stort hul, så dejen ikke løber sammen.

Dup lidt ekstra mel på fingrene under trilningen.

Hvis kransene skal have riller, kan dejen køres igennem en kødhakker med en særlig plade til vaniljekranse.
Bages i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

lørdag

HONNINGKAGER FRA APPENZELL

Traditionelle honningkager fra den schweiziske kanton Appenzell, er typisk runde honningkager, pyntet med pomeransskal.

Det er en absolut specialitet for området, disse hårde og tørre honningkager.

Opskriften er bearbejdet på dansk af Lotte Havemann 1967
 

HONNINGKAGER FRA APPENZELL

dej

1 æg
2 spsk. mælk
1 dl sukker
2 1/2 dl honning
ca. 500 g mel
1 tsk. kanel
1/4 tsk. nellike
1/2 tsk. muskat
2 tsk. natron

syltet pommeransskal

Æg, mælk og sukker piskes let sammen. Honningen smeltes ved svag varme og røres i æggeblandingen. Mel, krydderier og natron tilsættes. Hold lidt mel tilbage. Dejen æltes glat og smidig. Lægges koldt 3-5 timer, indpakket i folie.
Rul dejen ud på et melet bord i ca. 1 cm tykkelse og stik runde kager, ca. 7 cm i diameter, ud. En strimmel syltet pomeransskal lægges på hver kage. Kagerne lægges på smurte plader.

Bages i ovnen ved 175 grader i 20-30 minutter. Afkøles på bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

INGRIDKAGER


Snart står julen for døren og atter vil nationen stå i køkkenet og bage til jul. Julesmåkager, i hvert fald de gode, gammeldags slags, der har været bagt i generation efter generation, skal fyldes i dåser. Herlige at nyde december igennem, så vi bager rigeligt.

I nogle familier tapes kagedåserne til og de gemmes væk til selve julen. Julebagning er smækfyldt med  traditioner, som vi nyder at følge år efter år, - hver famile sine traditioner.

I den kommende tid vil vi finde opskrifterne frem på alle de gamle danske julesmåkager, som vore mødre, bedstemødre og oldemødre har bagt før os.

Disse dejlige gamle småkager, der består af lysebrune kager, lagt sammen to og to med ribsgelé og vendt i vaniljesukker medens de endnu er varme, vil være dejlige på julens småkagefade.

Opskrift : Helene Hjul fra 1932
 


INGRIDKAGER

150 g melis
275 g margarine
400 g mel
lidt salt

vaniljesukker
ribsgéle

Melis og margarinen røres til salve og derefter tilsættes melet og en bagatel salt. Det hele æltes godt sammen. Dejen hviler nu 1/2 time inden den udrulles (ikke for tyndt) og afstikkes med et vinglas til små, runde kager, der bages lysebrune i en god varm ovn, 225 grader i ca. 6 - 8 minutter.
Udtages af ovnen og medens de endnu er varme, vendes kagerne i vaniljesukker og sammenlægges to og to med ribsgelé imellem.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

MEXIKANSK KAGE

Traditionel chokoladekage fra Mexico, bestående af to chokoladebunde, lagt sammen med en chokoladesmørcreme og udenpå pyntet med abrikosmarmelade.

Kagen bages i springform, afkøles og skæres igennem til 2 bunde.

Kilde : Francoise
 

MEXIKANSK KAGE

dej

135 g strøsukker
90 g mel
80 g smør
35 g kakao
4 hele æg
1 æggeblomme

chokolade-smørcreme

125 g blødt smør
sukker i passende mængde
chokolade, 50 g chokolade, opløst i lidt vand

Det bløde smør røres godt med sukker efter smag og tilsættes chokoladen, opløst i en smule vand.

Til dejen røres æggeblommer og sukker godt. Så tilsættes kakaoen, melet og de stiftpiskede æggehvider og til sidst det smeltede smør. Dejen røres sammen og fyldes i en smurt form.

Bages ved 200 - 225 grader i ca. 40 minutter.

Køles af og skæres igennem, når den er kold.

Læg bundene sammen med  chokoladesmørcreme og overtræk kagen med abrikosmarmelade.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

torsdag

FYNSK PROSSEKAGE

Oprindelig var prossekage en middagsret i form af en grød med flæskeskiver eller gåsekød ovenpå. Retten blev serveret på Fyn som nem middagsmad, når det var bagedag.
Ellers har prossekage været serveret ved højtider og gilder og f.eks ved høstfester.

I årenes løb har kagen næsten udviklet sig til en dessert, iblandet krydderier og spises med syltetøj, dog mest ved juletid. En karakteristisk fynsk egnsret.



PROSSEKAGE

500 g havregryn
1 spsk. kartoffelmel
2 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
2 tsk. kardomme
3 æggeblommer
3 æggehvider, stiftpiskede
125 g rosiner
1 sødmælk

Alt røres sammen på nær de stiftpiskede æggehvider, som vendes i til sidst.

Bages i stor form ved 170 grader ca. 1 - 11/2 time. Prik i den med en strikkepind.

Når kagen er kold, skæres den i skiver og brunes på panden i smør.
Serveres med æblemos eller anden frugtmos, sirup eller sukker og kanel.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

KVIK KAFFEKAGE

Kvik kaffekage, hyggelig og lynhurtig lavet er denne velsmagende kage med smag af kaffe og sprød kaneldrys over.

Kagen, der er en rørt kage, er hurtig lavet og derfor velegnet, når der kommer uventede kaffegæster. Den kan såmænd lavet, medens kaffen gøres klar. Husk at tænde for ovnen som det første.

Bages i en tærteform.

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog


KVIK KAFFEKAGE

dej

85 g margarine
85 g sukker
1 æg
150 g hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
1 dl fløde
50 g rosiner

pynt

3 spsk. farin
2 tsk. kanel
1 spsk. rasp
25 g margarine

Ingredienserne til dejen røres sammen i nævnt rækkefølge. Dejen bredes ud i en smurt tærteform. Sukker, kanel og rasp blandes og drysses over. Margarineklatter fordeles på kagen.

Bages i forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 15 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

KÆRNEHORN

Em portion skønne kernefyldte kærnehorn, smurt med smør og en god hjemmelavet syltetøj til er rigtig gode at gå i gang med, en dag bagelysten kommer over én.

Hornene er bagt med kærnemælk og dejen er fyldt med gode kerner fra hvedekerner og solsikkekerner.

Opskriften, der er en klassiker fra Amo, giver 12 stk. af portionen.

KÆRNEHORN

dej

1 kg hvedemel
200 g knækkede hvedekerner
65 g solsikkekerner
50 g gær
2 dl kærnemælk
4 1/2-5 dl vand
2 æg
2 tsk. salt
2 tsk. sirup

pynt

æg
finthakkede solsikkekerner

I vandet koges de knækkede hvedekerner et par minutter og kærnemælken røres i. Når blandingen er håndvarm, opløses gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt til en ensartet dej.
Dejen stilles overdækket til hævning på et lunt sted ca. 1/2 time. Dejen slås ned og deles i fire ens kugler, der hviler et par minutter.
Hver kugle rulles ud i en cirkel med en diameter på 30 cm. Del hver cirkel i 8 lige dele, som rulles sammen fra den brede ende til horn. Spidsen af dejen skal være i bunden.

Hornene anbringes på en smurt plade (bagepapir) og hæver lunt og tildækket en halv times tid.
Pensles med sammenpisket æg og drysses med finthakkede solsikkekerner.
Bages i ovnen ved 220 grader i ca. 16 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

GRÆSK VALNØDDEKAGE

Her bager vi gammeldags og brød og kager med gammel tradition fra ind- og udland.

Græsk valnøddekage er en traditionel græsk kage, sød som de fleste græske kager og meget velsmagende, bestående af valnøddekage, penslet med abrikosmos og drysset med groft hakkede valnøddekerner. En lækker kage til en god kop kaffe.

Kagen bages i en lille bradepande og vendes ud på bagerist.

Dansk bearbejdet opskrift af Lotte Havemann  fra 1967.


GRÆSK VALNØDDEKAGE (KARIDOPTITA)

dej

125 g smør
170 g sukker
1 1/2 tsk. vaniljesukker
4 æg
3 spsk. mælk
150 g mel
2 tsk. bagepulver
80 g valnøddekerner, fintmalede

100 g abrikosmos
1-2 spsk. citronsaft
2-4 spsk. hakkede valnøddekerner

Smør og sukker røres hvidt, æggene piskes let sammen med mælken, mel og bagepulver blandes sammen med de fintmalede valnøddekerner. Æggemassen røres i dejen, skiftevis med melblandingen.
Dejen fyldes i en velsmurt, raspdrysset lille bradepande og stilles på ovnristen midt i ovnen. Bages ved 220 grader i ca. 30-40 minutter.
Straks kagen kommer ud af ovnen, løsnes kanten med en skarp kniv og kagen vendes ud på en bagerist. Pensles med blød abrikosmos, blandet med lidt citronsaft, på overfladen og på siderne, så kagen er dækket. Drysses overalt med hakkede valnøddekerner.
Afkøles helt på bageristen.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

FYNSK PROSSEKAGE

Oprindelig var prossekage en middagsret i form af en grød med flæskeskiver eller gåsekød ovenpå. Retten blev serveret på Fyn som nem middagsmad, når det var bagedag.
Ellers har prossekage været serveret ved højtider og gilder og f.eks ved høstfester.

I årenes løb har kagen næsten udviklet sig til en dessert, iblandet krydderier og spises med syltetøj, dog mest ved juletid. En karakteristisk fynsk egnsret.



PROSSEKAGE

500 g havregryn
1 spsk. kartoffelmel
2 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
2 tsk. kardomme
3 æggeblommer
3 æggehvider, stiftpiskede
125 g rosiner
1 sødmælk

Alt røres sammen på nær de stiftpiskede æggehvider, som vendes i til sidst.

Bages i stor form ved 170 grader ca. 1 - 11/2 time. Prik i den med en strikkepind.

Når kagen er kold, skæres den i skiver og brunes på panden i smør.
Serveres med æblemos eller anden frugtmos, sirup eller sukker og kanel.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

DUNDEE CAKE

Dundee cake, berømt, traditionel skotsk frugtskærekage med fyld af rosiner, sukat, cocktailbær, mandler og revet appelsin. En dejlig frugtmættet skærekage til en god kop kaffe. Her i en udgave fra fyrrene af datidens gamle mesterkok Richardt Oest-Larsen.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1944



DUNDEE CAKE

250 g smør
250 g sukker
300 g mel
5 æg
500 g rosiner
100 g sukat
50 g cocktailbær
100 g søde, snittede mandler
reven skal af 1 appelsin
1/4 tsk. natron
1 spsk. mælk

til pynt

hele smuttede mandler


Smør og sukker røres hvidt, tilsæt det velpiskede æg og kom mel, natron og de øvrige ingredienser i. Rær dejen godt  og kom den i en velsmurt springform.

Kagen bages langsomt i ovnen ved 130 grader i 2-3 timer. Prøv med en strikkepind. Pynt den eventuelt med hele, smuttede mandler.

Spise Med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

KRABBELURER MED MARMELADE

Nu, hvor den kolde tid er begyndt og den hyggelige juletid nærmer sig, gør vi rigtig meget for at hygge os sammen inden døre.

Og hvad er vel dejligere end at samles med stearinlys på bordet og et stort fad lune, nykogte krabbelurer til en god kop kaffe eller til en varm vinterdrik.

Krabbelurerne er fyldt med marmelade eller sveskemos og koges i vindruekerneolie eller palmin.

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog, der udkom første gang i 1939.
 


KRABBELURER MED MARMELADE

dej

250 g hvedemel
1/2 tsk. kardemomme
3 tsk. bagepulver
25 g margarine
25 g sukker
1 æg
1 dl mælk

fyld

marmelade eller sveskemos

pensling

sammenpisket æg

til kogning

vindruekerneolie eller palmin

pynt

50 g sukker

mel, bagepulver og kardemomme sigtes sammen. Margarine, sukker, æg og mælk røres sammen og æltes i melet. Dejen rulles ud i 1/2 cm tykkelse, stikkes ud i runde kager, der pensles i kanten med æg og lægges sammen to og to med marmelade. Kagerne trykkes godt sammen og koges lysebrune i varmt fedtstof. Tages op på fedtsugende papir.

Serveres lune, drysset med sukker.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

NOUGATKAGE

En af de skønne gamle klassikere er denne nougatkage, lagt sammen med cognacsmørcreme, der trækkes op ad kagens kanter og overdrysset med knasende sprød nougat.

Det er en både velsmagende og dekorativ kage, fra en svunden tid, hvor kaffebordet ofte var prydet med husmoderens største anstrengelser for at vise, hvad hun formåede. Lige sådan en kage, der kunne sættes på kaffebordet, første gang svigermor dukkede op til kaffe.

Opskrift : Amo


NOUGATKAGE

kagedej

150 g hvedemel
150 g sukker
3 æg
2 tsk. bagepulver
3 spsk. lunkent vand

fyld ( cognacsmørcreme)

150 g blødgjort smør eller margarine
100 g sukker
3 æggeblommer
1 dl vand
2-3 spsk. cognac

pynt ( hård nougat )

75 g sukker
20 g smuttede og grofthakkede mandler

Til dejen piskes æg og sukker sammen. Bland bagepulveret med lidt hvedemel, tilsæt resten af melet sammen med lunkent vand. Rør forsigtigt det hele sammen til en ensartet kagedej.
Dejen hældes i en smurt og melet springform ( ca. 24 cm i diameter ) og bages i ovnen, der er forvarmet ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Til smørcremen koges vand og sukker i vandbad til en sukkerlage, der afkøles til håndvarmt. Bland heri de sammenrørte æggeblommer og det hele blandes lidt efter lidt i det blødgjorte fedtstof. Rør til en ensartet creme og smag den til med cognac.

Hård nougat laves ved at smelte sukkeret på panden. Heri røres de grofthakkede mandler. Det hele hældes ud på et stykke olieret papir og når det er stivnet, knuses det med en kagerulle eller lignende.

Kagen afkøles og flækkes i 2 dele. Bundene lægges sammen med cognacsmørcreme, hvoraf noget tages fra og smøres på kagens kant, så den er helt dækket af smørcreme.
Den knuste nougat drysset over (også på kanterne).

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

AUSTRALSK ORANGE NOT BREAD

Et klassisk australsk brød til at smøre smør på er orange not bread eller som vi kan kalde det, et appelsinbrød. Brødet er vidunderligt, smurt med smør til en kop varm te.

Nødder og appelsinskal er nogle af de dejlige ingredienser, der gør brødet så dejligt.

Det er nødvendigt at opbevare brødet i en plasticpose eller en dåse med tætlukkende låg for at holde det frisk, da det er bagt med bagepulver.

Opskrift bearbejdet til dansk af Lotte Havemann 1967.


AUSTRALSK ORANGE NUT BREAD

2 æg
200 g sukker
1 1/2 dl mælk
350 g mel
4 tsk. bagepulver
50 g smør eller margarine
1 dl nøddekerner
1 dl fintsnittet, syltet appelsinskal
1 spsk. revet appelsinskal

Æg og sukker piskes til en luftig æggesnaps. Mælken tilsættes. Mel og bagepulver blandes og en fjerdedel tages fra. Resten røres i blandingen sammen med smeltet, afsvalet smør. Resterende mel blandes med hakkede nødder, fintsnittet, syltet appelsinskal og finrevet appelsinskal. Det blandes i dejen som herefter hældes i en velsmurt, raspdrysset form og bages i ovnen på en bagerist ved 175 grader i ca. 45 minutter.

Brødet afkøles på en bagerist og skæres i skiver, der smøres med smør og serveres til en varm kop the.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

BØHMISK MARENGSLAGKAGE

En rigtig lækkerbisken er denne overdådige bøhmiske marengslagkage, lagt sammen med en himmelsk kaffecreme og pyntet med kaffeglasur. Skal den være endnu mere festlig, pyntes med kaffebønner af chokolade.

Marengsbundene består af en nøddemarengs, der skal være helt tør, før bundene forlader ovnen.

Denne drøm af en marengslagkage er selvfølgelig god til en kop kaffe, men som dessert er den også skøn.

Lotte havemann står for dansk bearbejdning i 1967


BØHMISK MARENGSLAGKAGE

bunde

4 æggehvider
2 dl sukker
1 dl mel
1 dl fintmalede mandler eller nøddekerner

fyld

2 æg
50 g smør
3 spsk. sukker
2 1/2 spsk. maizenamel
2 dl mælk
2 spsk. meget stærk kaffe
1 1/2 dl piskefløde

glasur

250 g flormelis
1 1/2 - 2 1/2 dl kaffe
1 spsk. citronsaft

pynt

chokolade mokkabønner

Æggehviderne piskes meget stive og længe med sukker (gerne i 20 minutter med EL-pisker). Mel og fintmalede nøddekerner vendes i med let hånd.

2 bageplader smøres grundigt og drysses med maizenamel. Der tegnes 3-4 cirkler med fingrene efter en tallerken. Dejen smøres ud i et jævnt lag med en paletkniv inden for cirklerne.
Bages i ovnen ved 100 grader i ca. 1 time. Tag ikke pladen ud af ovnen før bundene er helt tørre. De lægges omgående på en bagerist og afkøles.

Til cremen piskes æg, blødgjort smør, sukker, maizenamel og mælk sammen i en tykbundet gryde og opvarmes under stadig piskning ved svag varme. Cremen tages fra varmen, når den er tyk og jævn og hældes i en skål og afkøles. Smages til med meget stærk kaffe. Når cremen er helt kold, vendes stiftpisket flødeskum i.

Kagen lægges sammen med kaffecremen og glaseres med glasur, rørt sammen af sigtet flormelis, kaffe og citronsaft. Kan evt. pyntes med chokolade kaffebønner.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad