tirsdag

BØHMISK MARENGSLAGKAGE

En rigtig lækkerbisken er denne overdådige bøhmiske marengslagkage, lagt sammen med en himmelsk kaffecreme og pyntet med kaffeglasur. Skal den være endnu mere festlig, pyntes med kaffebønner af chokolade.

Marengsbundene består af en nøddemarengs, der skal være helt tør, før bundene forlader ovnen.

Denne drøm af en marengslagkage er selvfølgelig god til en kop kaffe, men som dessert er den også skøn.

Lotte havemann står for dansk bearbejdning i 1967


BØHMISK MARENGSLAGKAGE

bunde

4 æggehvider
2 dl sukker
1 dl mel
1 dl fintmalede mandler eller nøddekerner

fyld

2 æg
50 g smør
3 spsk. sukker
2 1/2 spsk. maizenamel
2 dl mælk
2 spsk. meget stærk kaffe
1 1/2 dl piskefløde

glasur

250 g flormelis
1 1/2 - 2 1/2 dl kaffe
1 spsk. citronsaft

pynt

chokolade mokkabønner

Æggehviderne piskes meget stive og længe med sukker (gerne i 20 minutter med EL-pisker). Mel og fintmalede nøddekerner vendes i med let hånd.

2 bageplader smøres grundigt og drysses med maizenamel. Der tegnes 3-4 cirkler med fingrene efter en tallerken. Dejen smøres ud i et jævnt lag med en paletkniv inden for cirklerne.
Bages i ovnen ved 100 grader i ca. 1 time. Tag ikke pladen ud af ovnen før bundene er helt tørre. De lægges omgående på en bagerist og afkøles.

Til cremen piskes æg, blødgjort smør, sukker, maizenamel og mælk sammen i en tykbundet gryde og opvarmes under stadig piskning ved svag varme. Cremen tages fra varmen, når den er tyk og jævn og hældes i en skål og afkøles. Smages til med meget stærk kaffe. Når cremen er helt kold, vendes stiftpisket flødeskum i.

Kagen lægges sammen med kaffecremen og glaseres med glasur, rørt sammen af sigtet flormelis, kaffe og citronsaft. Kan evt. pyntes med chokolade kaffebønner.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.