torsdag

HERREGÅRDSKAGER

Herregårdskager, bagt i små linseforme, pyntet med smeltet chokolade og en halv mandel er meget lækre til en glad kop kaffe. Disse små, gammeldags linsekager kan opbevares nogle dage i tætlukkende kagedåse.

Chokoladen kan erstattes med almindelig hvid glasur, om ønskes.

Der bliver ca. 15 små kager af portionen.

Kilde : Lilian Kaufmann


HERREGÅRDSKAGER

dej

30 g mel
50 g flormelis
75 g smør eller margarine
50 g mandler
3 æggehvider
1 tsk. vaniljesukker

overtræk

100-200 g letbitter blokchokolade eller hvid glasur af flormelis og vand

Smelt smørret, - det må godt blive en anelse gyldenbrunt og lad det svale af. Mal mandlerne, bland flormelis, vaniljesukker, de malede mandler og halvdelen af hvidemassen sammen. Rør dejen godt blank og tilsæt så den smeltede margarine og melet. Pisk den resterende æggehvidemasse og bland den i dejen. Fyld den i små smurte, melede linseforme og bag dem i ovnen ved 175 grader i 12-15 minutter. Lad
Lad kagerne svale lidt af i formene før de tages forsigtigt ud.

Smelt chokoladen over vandbad i en lille kasserolle, der hviler i en større med kogende vand i. Fordel den smeltede chokolade over kagerne.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.