fredag

KARAMELKRÆMMERHUSE

Vi kender alle de lyse, fine kræmmerhuse, fyldt med flødeskum, der var så almindelige som dessert førhen og for nogle stadig er det.

De var nemme at bage og eftertragtede af ung og gammel.

Et andet lækkert slags dessertkræmmerhus med mange år på bagen er karamelkræmmerhuse, der fyldes med flødeskum, smagt til med vanilje. Også de er enkle at fremstille.

Der bliver ca. 25 stk. af portionen

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog


KARAMELKRÆMMERHUSE

dej

60 g tesukker
60 g sukker
125 g smør eller margarine
4 spsk. lys sirup
1/8 spsk. citronsyre
1 tsk. citronsaft
100 g hvedemel
1 tsk. ingefær

fyld

2 1/2 dl piskefløde
1/2 tsk. vanilje

Begge slags sukker, smør, sirup, citronsyre og citronsaft varmes og koges 1 minut. Mel og ingefær sigtes sammen og røres i. Den kolde dej trilles til valnøddestore kugler, der lægges med stor afstand på smurte plader.
Bages i forvarmet ovn ved 185 grader ca. 8 minutter, til dejen bobler. Kagerne afkøles på pladen, før de kan løsnes og formes til kræmmerhuse.

De lægges i tætsluttende dåse og fyldes med flødeskum, smagt til med vanilje efterhånden.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.