torsdag

NOUGATKAGE

En af de skønne gamle klassikere er denne nougatkage, lagt sammen med cognacsmørcreme, der trækkes op ad kagens kanter og overdrysset med knasende sprød nougat.

Det er en både velsmagende og dekorativ kage, fra en svunden tid, hvor kaffebordet ofte var prydet med husmoderens største anstrengelser for at vise, hvad hun formåede. Lige sådan en kage, der kunne sættes på kaffebordet, første gang svigermor dukkede op til kaffe.

Opskrift : Amo


NOUGATKAGE

kagedej

150 g hvedemel
150 g sukker
3 æg
2 tsk. bagepulver
3 spsk. lunkent vand

fyld ( cognacsmørcreme)

150 g blødgjort smør eller margarine
100 g sukker
3 æggeblommer
1 dl vand
2-3 spsk. cognac

pynt ( hård nougat )

75 g sukker
20 g smuttede og grofthakkede mandler

Til dejen piskes æg og sukker sammen. Bland bagepulveret med lidt hvedemel, tilsæt resten af melet sammen med lunkent vand. Rør forsigtigt det hele sammen til en ensartet kagedej.
Dejen hældes i en smurt og melet springform ( ca. 24 cm i diameter ) og bages i ovnen, der er forvarmet ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Til smørcremen koges vand og sukker i vandbad til en sukkerlage, der afkøles til håndvarmt. Bland heri de sammenrørte æggeblommer og det hele blandes lidt efter lidt i det blødgjorte fedtstof. Rør til en ensartet creme og smag den til med cognac.

Hård nougat laves ved at smelte sukkeret på panden. Heri røres de grofthakkede mandler. Det hele hældes ud på et stykke olieret papir og når det er stivnet, knuses det med en kagerulle eller lignende.

Kagen afkøles og flækkes i 2 dele. Bundene lægges sammen med cognacsmørcreme, hvoraf noget tages fra og smøres på kagens kant, så den er helt dækket af smørcreme.
Den knuste nougat drysset over (også på kanterne).

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.