fredag

PLUMBUDDING

Plumbudding er en traditionel juledessert i England, hvor den spises efter julemiddagen med vaniljesauce til.

Det er en tung og en bastant kage, der simpelthen smager pragtfuldt med sit store indhold af rosiner og korender, sukat og cocktailbær, æbler, mandler og appelsiner. Kagen er krydret med julens krydderier som kane, nelliker, ingefær og muskat og indeholder cognac og sherry.

Ingredienslisten er alenlang. Sørg endelig for at have alle ingredienser målt, vejet op og gjort klar, evt. i små skåle, før der begyndes på projektet, som er omfattende. Læs opskriften godt igennem for at lægge den rette strategi. Dette er simpelthen D E S S E R T K A G E N.

Yderligere skal kagen nu stå koldt, mindst 3 uger før den skal serveres. Så det er ikke spor for tidligt at gå i gang.

Opskrift : Ellis Tardini



PLUMBUDDING

150 g tørt franskbrød
150 g oksetælle
100 g rosiner
100 g korender
50 g sukat
50 g cocktailbær
1 madæble
75 g mandler
reven skal af 2 appelsiner
reven skal af 1 citron
75 g mel
100 g puddersukker
1 knsp. st. kanel
1 knsp. st. ingefær
1 knsp. st. nelliker
1 knsp. reven muskatnød
1/2 tsk. salt
3 æg
saft af 1 appelsin
saft 1 citron
1 1/4 dl cognac
1 1/4 dl sherry
12 stk. kandissukker
4 cl cognac

Riv franskbrødet fint på et rivejern. Mal oksetællen gennem kødmaskinen. Overhæld rosiner og korender med kogende vand og lad dem trække 5 minutter. Dup dem tørre i køkkenrulle.
Hak sukat og cocktailbær groft, skræl og riv æblet, smut mandlerne  og hak dem groft. Kom det hele i en stor røreskål. Tilsæt appelsin- og citronskal, mel, puddersukker, krydderier, frugtsaft og æg. Rør det grundigt, helst med en EL røremaskine. Til slut hældes cognac og sherry i. Læg dejen i en stentøjskrukke og lad den stå tildækket i ca. 2 døgn.

Fyld dejen i en stor buddingform eller lignende. Dæk den med pergamentpapir, penslet med smør. Et viskestykke pensles med smør og drysses med mel. Læg det med den smurte side nedad over formen og bind snipperne sammen to og to.

Sæt formen i en stor gryde og stik en grydeske gennemknuderne, så formenikke røre bunden af gryden. Hæld nu så meget vand i, at det står 3/4  op om formen. Kog buddingen i 6 timer ved svag varme. Fyld kogende vand i gryden af og til, så det hele tiden står lige højt.

Lad buddingen afkøle ved stuetemperatur. Tag den ud af formen og pak den ind i alufolie. Kagen skal nu stå køligt i mindst 3 uger.

Før serveringen lægges buddingen tilbage i formen og koges endnu 2 timer i vandbad.

Vend den ud på et smukt fad. tik kandisstykker i buddingen, overhæld den med lunet cognac og antænd den. Plumbudding skal serveres brændende med vaniljesauce eller vinskumsauce til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.