lørdag

ENGELSK FRUGTKAGE

Klassisk engelsk frugtkage eller julens frugtkage er uundværlig ved juletid, hvor den skønne frugtrige, saftige kage kan laves 14 dage før, for blot at blive skønnere og skønnere. En absolut klassiker ved juletide.


ENGELSK FRUGTKAGE

dej

250 g marcipan
250 g sukker
250 g smør
4 æg
250 g mel
1 nip salt
2 tsk. bagepulver
1 dl cognac

smør til formen

fyld

125 g dadler
100 g cocktailbær
125 g tørrede figner
100 g tørrede abrikoser
150 g korender
50 g pomerans
50 g sukat
100 g afskallede mandler
100 g paranødder
100 g valnødder
50 g mel

Alt fyldet hakkes groft og vendes i melet.
Marcipan, sukker og smør piskes godt sammen. Æggene piskes i. Sigt mel, bagepulver og salt i og vend det hele sammen. Tilsidst røres det halve cognac i sammen med fyldet.
En stor sandkageform beklædes med bagepapir, smurt med smeltet smør. Dejen kommes i formen og kagen bages i ovnen ved 150 grader i ca. 2 1/2 time. Prøv med en strikkepind, om den er bagt.
Det sidste cognac hældes over kagen, der stilles til afkøling. Kagen skal være absolut kold, inden den pakkes i madpapir, lægges i en kagedåse og sættes et køligt sted, 8-10 grader (ikke køleskab). Lad kagen stå ca. 14 dage før der skæres af den.

Noget om Mad

Spise med Mormor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.