fredag

JULESNEGL

Lækker gammeldags julesnegl af gærdej med nødder og perlesukker er formet som en kæmpesnegl  både hyggelig og velsmagende til en glad kop julekaffe eller en kop te.

Sneglen er bedst, hvis den spises, medens den er lun.

Opskrift : Ellis Tardini 1972


JULESNEGL

dej

100 g smør eller margarine
30 g gær
2 1/2 dl mælk
85 g sukker
500 g mel
2 æg
salt

fyld

80 g nødder
2 tsk. sukker
50 g smør eller margarine

20 g nødder
perlesukker

Smelt smørret i en kasserolle, tilsæt mælken og opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt mel, æg, sukker og salt. Dejen æltes godt sammen og hæver tildækket til dobbelt størrelse i ca. 1 time.

Slå dejen op og rul den aflangt ud. Smelt 50 g smør og smør 2/3 ud over dejen med en pensel. Drys med hakkede nødder og sukker.

Rul dejen sammen, læg den på en smurt plade og form den til en snegl. Den pensles med resten af smørret og drysses med hakkede nødder og perlesukker. Lad den efterhæve 20 minutter.

Bag julesneglen i en varm ovn ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.