tirsdag

KRANSEKAGE-MUFFINS TIL NYTÅRET

Små, lækre muffins med kransekage, drysset med flormelis er helt henrivende på kaffebordet i nytåret. De små kager er fryseegnet, så man kan med fordel lave dem i god tid inden nytåret.

Desværre lader det sig ikke gøre i denne omgang, dagen før nytårsaften, men kagerne er både nemme og hurtige og så kan de naturligvis spises året rundt.

I mangel af kransekagemasse, kan anvendes marcipanmasse.

Der bliver 24 små muffins af portionen.

Her beskæftiger vi os kun med gamle bageopskrifter, men i det her tilfælde er der gjort en undtagelse. Opskriften er ny.

Opskrift : Ama


KRANSEKAGE-MUFFINS

150 g rørsukker
2 små æg
1/2 dl flydende margarine
125 g hvedemel
50 g græskarkerner
1 tsk. bagepulver
1 dl mælk
250 g kransekagemasse
bagespray

24 små muffinsforme (5 cm i diameter og 2 1/2 cm dyb)

Pisk æg og sukker sammen til det er luftigt og tilsæt flydende margarine. Blend græskarkernerne til groft mel. Bland det med hvedemel, bagepulver og mælk og kom det i dejen.

Fyld formene 2/3 op og pres en top kransekagemasse oveni.

Bages i ovnen ved 190 grader i ca. 25 minutter. Afkøl kagerne på en rist.

Servér kransekage-muffins, drysset med flormelis til en glad kop nytårskaffe.

GODT NYTÅR

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.