onsdag

STUDENTERBRØD

Her en kage, der til alle tider har været elsket af store som små. Den skal ikke i ovnen og kræver egentlig mest nogle rester af  f.eks. flødekager, wienerbrød, småkager og andre kagetyper. Det hele blandet sammen og smagt til med rom. Til sidst overtrukket med glasur.


STUDENTERBRØD

kagerester af :

flødekager
wienerbrød
tørkager småkager
vand eller syltetøj
evt. rasp
romessens eller rom

Kagerester findeles og røres med vand eller marmelade og tilsættes evt. rasp til en passende, smørbar konsistens. Smages til med romessens og bredes ud i et tykt lag på en bagt mørdejsbund.

1 bagt mørdejsbund (der bliver 2 stk.)

dej

250 g hvedemel
1/4 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
175 g smør eller margarine
125 g sukker
1 æg

Mel, bagepulver og vaniljesukker sigtes sammen. Koldt smør eller margarine hakkes i med en kniv. Sukker og æg røres til en æggesnaps, hvormed melet samles. Dejen æltes ensartet, lægges koldt til den er fast og rulles ud i 2 mm tykkelse til 2 bunde. Disse lægges på en smurt plade, prikkes og sættes i forvarmet ovn.
Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter. Bundene køles af på en rist.

glasur

flormelis
vand

Glaseres med glasur og skæres i firkantede stykker.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.