mandag

MADAM MANGORS KOKOSTÆRTE

Madam Mangors kokostærte, superlækker med mørdejsbund, herover et godt kokosfyld.

Tærten spises kold eller lun, evt. med flødeskum.

Opskrift : Madam Mangor



MADAM MANGORS KOKOSTÆRTE

mørdejsbund

125 g hvedemel
1/8 tsk. bagepulver
65 g smør eller margarine
35 g sukker
1/2 sammenpisket æg

fyld

125 g smør eller margarine
125 g sukker
5 æggeblommer
175 g kokosmel
1 tsk. vanilje
5 æggehvider

Mørdejen æltes sammen og rulles ud på et melstrøet bord. En smurt tærteform beklædes med dejen, der prikkes og bages ca. 10 minutter ved 200 grader i forvarmet ovn.

Fyldet røres sammen i nævnte rækkefølge og de stiftpiskede æggehvider vendes i til sidst. Fyldet fordeles på den forbagte tærtebund. Tærten bages derefter 30 minutter ved 200 grader.

Spise med mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

ÆGTESKABSKAGEN

En kage, så nem, at enhver ægtemand kan bage den. Kirsten Hüttemeiers nemme opskrift på en  sukkerbrødskage med glasur og pyntet med mandler, tager kun ca. en god halv times tid at gøre færdig.

Glasuren bliver god, smagt til med stærk kaffe.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1952


ÆGTESKABSKAGEN

3 æg
3 dl sukker
3 dl mel
2 strøgne tsk. bagepulver
7 spsk. kogende vand

glasur

150 g flormelis
2 - 3 spsk. stærk kaffe eller kogende vand

mandler til pynt

Pisk de hele æg godt med sukkeret, indtil massen er en tyk æggesnaps (ca. 10 minutter). Derpå sigtes mel og bagepulver i, til sidst røres det kogende vand i. Dejen skal kun lige røres sammen.

Fyld straks dejen i en form, der er smurt godt og drysset med rasp.

Bages i ovnen ved 175 grader i  ca. 35 minutter.

Kagen vendes forsigtigt ud af formen, køles af og overtrækkes med glasur og pyntes med ristede mandler.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

KAROLINEKRANSEN

Lynhurtig krans, drysset med sukker og kanel til kaffen. Karolinekransen er bagt med Bagepulver og behøver ikke hævning.

Det giver en dejlig smag med puddersukker i dejen. Remoncen røres af blødt smør og mørk puddersukker og tilsættes kanel og rosiner.

Kagen bør spises samme dag, den er bagt. Bagepulverbrød er ikke meget værd næste dag.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1952



KAROLINEKRANSEN

dej

250 g mel
3 strøgne tsk. bagepulver
4 spsk. lyst puddersukker
125 g smør eller margarine
1 æg
1 æggeblomme
1 dl fløde

fyld

40 g smør
4 spsk. mørkt puddersukker
3 tsk. kanel
3 spsk. små rosiner

Melet sigtes med bagepulver, smørret ellermargarinen hakkes ud heri. Æg, sukker og æggeblomme tilsættes og dejen æltes sammen med den kolde fløde.

Dejen rulles ud til en aflang plade og herpå smøres fyldes. Rul dejen sammen på lange led og kom dejen i en velsmurt randform, der er drysset med rasp. Kransen smøres og drysses med kanel og sukker.

Bages i ovnen ved rask varme, 225 grader i ca. 25 minutter.



fredag

CITRONSNITTER

Lækre citronsnitter af bradepandekage, lagt sammen med citroncreme og overtrukket med citronglasur. Snitterne pyntes med citronskal.

Der bliver ca.18stk. snitter af portionen.


CITRONSNITTER

dej

150 g smør eller margarine
150 g sukker
2 æg
185 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepuver

citroncreme

2 1/2 dl kagecreme, smagt til med revet citron

pynt

citronglasur af flormelis og citronsaft

En rørt dej laves af blødt smør og sukkeret drysses i. Æggene røres i. Mel, sigtet med bagepulver og vaniljepulver, tilsættes.

Dejen smøres ud i en smurt bradepande 38 x 24 cm.

Sættes i en forvarmet ovn ved 225 grader og bages i ca. 8 minutter. Vendes ud på sukkerstrøet papir, afkøles, deles midt igennem og lægges sammen med creme. Kagen overtrækkes med glasur og deles i snitter på 8 x 3 cm og pyntes med citronskal.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

CANDY APPLEPIE

Candy applepie med æbler og farin er skøn, serveret varm, næsten fra ovnen med stivpisket flødeskum til.

Dejen er en slags smuldredej, så kagen er hurtig at gå til.

Utallige er de opskrifter på æblekage, der er kommet gennem årene og hvor er de pragtfulde mange af dem. Prøv denne amerikanske æblekage, den er både nem og god.

Opskrift til 4 personer

Kilde : Gyldendals Store Kogebog



CANDY APPLEPIE

2 store æbler
90 g stødt melis
200 g mørkt farin
100 g mel
110 g smør
1 1/2 dl piskefløde

Skræl æblerne og skær dem i tynde skiver. Smør en lav bageform og læg et tykt lag æbler i bunden. Drys med stødt melis. Læg et nyt lag æbler over og dæk det med brunt farin.
Gnid smør og mel sammen til en grynet masse. Hæld denne over pien.

Sæt formen i ovnen og bag pien i ca. 1 time ved 200 grader.

Candy applepie serveres varm med koldt flødeskum til. God til en kop kaffe og god som dessert.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

KÆRLIGHEDS TÆRTE

Forrygende lækre, gammeldags mørdejstærter med fyld af vaniljecreme, syltede hindbær og flødeskum, smagt til med vanilje.

Skønne at byde på til eftermiddagskaffen en søndag eller når der komme fremmede til en tår kaffe.

Mørdejsbundene kan bages og gemmes i kagekassen, til de skal anvendes.

Opskrift : Tørsleffs Den gule Dessertbog



KÆRLIGHEDS TÆRTE

mørdej

250 g hvedemel
185 g smør
65 g melis
2 æggeblommer
1/2 dl fløde
1 spsk. rom

vaniljecreme

1/4 liter fløde
2 æggeblommer
2 spsk. melis
1 spsk. vanilje cremepulver

hindbærsyltetøj

pynt

flødeskum af 2 dl piskefløde
1 tsk. vanilje

Koldt smør hakkes fint i melet. Sukker, æggeblommer, fløde og rom røres sammen og æltes i.
Dejen rulles ud i 6 tynde mørdejsbunde, der prikkes og bages i i forvarmet ovn ved 185 grader i 10 minutter.

Mørdejsbundene afkøles på en rist og kan nu gemmes i kagekasse eller monteres med creme, syltetøj og flødeskum.

Til cremen røres fløde æggeblommer, sukker og cremepulver sammen og gives et opkog. Afkøl cremen helt.

Mørdejsbundene lægges sammen kort tid før serveringen, skiftevis med creme og syltetøj. Kagerne dækkes med et lag flødeskum, smagt til med vanilje.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

FRUGTTÆRTE MED MARENGSLÅG en løs lagkagebund.

Skøn tærte med fyld af henkogte frugter eller en frugtmos, belagt med marengsdej, er særdeles velegnet som dessertkage efter en god middag. - Eller en forrygende mundfuld til en rigtig god kop kaffe.

Det er vigtigt, når der piskes marengs, at der ikke følger det mindste æggeblomme med hviden og at skål og piskefløde er fuldstændig fedtfrie.

Tærten spises varm eller kold efter behag med flødeskum til.

Opskrift : Tørsleffs Den Gule Dessertbog



FRUGTTÆRTE MED MARENGSLÅG

tærtebund

125 g hvedemel
1/8 tsk. bagepulver
75 g margarine
3 spsk. melis
1/2 sammenpisket æg

fyld

frugtmos eller frugtkompot eller henkogte frugter

marengs

1 æggehvide
1 knsp. bagepulver
50 g melis
1 tsk. vanilje

Mel og bagepulver sigtes. Margarinen hakkes i med en kniv. Æg og sukker piskes sammen. Dejen æltes sammen. Den kan lægges koldt til den stivner. Rul dejen ud på en løs lagkagebund. Den overskyende dej skæres af og trilles med lidt ekstra mel til en pølse, der anbringes i kanten af kagen. Pølsen rettes op med to melstrøede fingre.

Tærtebunden prikkes og bages i ovnen ved 225 grader i 20 minutter. Frugtmos eller henkogt frugt lægges på kagen.

Til marengs piskes æggehviden stiv med bagepulveret. Halvdelen af sukkeret drysses i, medens der piskes. Resten af sukkeret blandes med vanilje og vendes i med let hånd. Marengsdejen trækkes over frugten.
Kagen bages atter i 15 minutter ved 175 grader.

Frugttærte med marengslåg spises kold eller varm med flødeskum skum.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

mandag

MAKRON-RABARBERTÆRTE

Gudeskøn, gammeldags tærte til at byde sommeren velkommen med. Lige så snart de små røde rabarberstilke lader sig trække op er anledningen til denne skønne tærte der. - Og de små rabarberstilke er absolut de bedste i tærten.

Makron-rabarbertærten serveres lunken med letsødet, koldt flødeskum til.

Opskrift : Tørsleffs Den gule Dessertbog



MAKRON-RABARBERTÆRTE

dej

125 g smør
125 g melis
1 helt æg
100 g smuttede, hakkede mandler
60 g hvedemel
1/4 tsk. bagepulver

Fyld

350 g rabarberstilke
125 g melis
1 tsk. vanilje

flødeskum
1 tsk. melis

Til dejen røres smørret blødt. sukkeret drysses i. Ægget tilsættes. Mandlerne blandes i. Mel og bagepulver sigtes sammen og røres i til sidst.
Halvdelen af dejen bredes ud i bunden og lidt op af siderne på en rund, velsmurt tærtebund. Fintsnittede rabarber drysses med sukker og vanilje og lægges i midten. Resten af dejen bredes ud over frugten.

Tærten bages i en forvarmet ovn ved 225 grader i 1/2 time. Den vendes forsigtigt ud af formen.

Servér den dejlige makron-rabarbertærte lun med letsødet koldt flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

JENNYS KAFFEBRØD

Ingen af os har godt af at spise kager hver dag, men mange har det sådan, at en smule sødt til kaffen må der til.

Det kan blot være en småkage, - og naturligvis hjemmebagt og en af de gode gammeldags og elskede slags. Så her er opskriften på Jennys kaffebrød, lige til kagedåsen.

Jennys kaffebrød med smag af kardemomme er både dejlige og så er de hurtige at lave. Bages i stænger og skæres i skrå snitter, når de er bagt.

Der bliver ca. 100 stk. af portionen.

Opskrift : Tørsleffs Den blå Bagebog



JENNYS KAFFEBRØD

dej

3 æg
125 g sukker
125 g smeltet smør eller margarine
ca. 450 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kardemomme

Til sukkerbrødsdejen piskes æg og sukker til sukkeret ikke knaser mere. Smeltet, afkølet smør røres i, mel bagepulver og kardemomme sigtes sammen og tilsættes.
Dejen æltes let igennem og trilles i fire tykke stænger. Stængerne rulles lidt flade med kagerullen og anbringes på en smurt plade. (bagepapir)

Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 5 minutter.

Stængerne snittes på skrå i små kaffebrød, der lægges tæt på smurte plader med den overskårne side op. De tørres ved 200 grader i ca. 15 minutter til de er sprøde og gyldne.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

CHOKOLADELAGKAGE

CHOKOLADELAGKAGE, lagt sammen med abrikos- eller appelsinmarmelade og flødeskum er perfekt, når eftermiddagskaffen i weekenden står på bordet.

Alle elsker chokoladelagkage og spørg, om der er rift om den . . . Kagen vil hurtigt få ben at gå på.

Bunden er en lækker sukkerdejsbund med rimelig mængde piskefløde i, så det er ikke lige den dag, slankekuren skal sættes i værk.
Til allersidste smøres lagkagen godt ind i flødeskum og pyntes med revet chokolade og syltede appelsinskaller.

Opskrift : Tørsleffs Den blå Bagebog



CHOKOLADEKAGE

dej til bunde

3 æg
125 g sukker
1/2 dl stærk kaffe
125 g hvedemel
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Vanilje
2 spsk. Kakao
2 1/2 dl piskefløde
50 g margarine

Fyld

100 g abrikos- eller appelsinmarmelade
1 1/2 dl piskefløde
1 tsk. Sukker
1/2 tsk. Stødt pomerans

Pynt

2 dl piskefløde
1 tsk. Sukker
1/2 tsk. Stødt pomerans
syltede appelsinskaller
2 spsk. Revet chokolade

Til dejen piskes æggehviderne stive med lidt af sukkeret. Resten af sukkeret piskes med æggeblommerne og kaffe til en tyk og fyldig creme. Mel, Bagepulver, vanilje og kakao sigtes sammen og vendes i dejen med let hånd. Fløde og smeltet margarine røres forsigtigt i. Til allersidst vendes de stiftpiskede æggehvider i med let hånd.

Dejen fyldes i en velsmurt, melet springform, der stilles i en forvarmet ovn og bages ved 200 grader i ca. 25 minutter. Kagen vendes ud af formen og afkøles.
Flæk den i to bunde og smør et tyndt lag marmelade på den nederste. Den stiftpiskede fløde, smages til med sukker og pomerans og lægges mellem bundene.
Lagkagen dækkes med flødeskum og pyntes med appelsinstrimler og revet chokolade.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

TOSCASNITTER

Hvad får vel tænderne til at løbe i vand som en rigtig god kop kaffe med en gammeldags toscakage, belagt med karamelglasur til.

Toscakage er den rene himmerigsmundfuld, så hvorfor ikke bage en bradepandefuld toscasnitter med samme dejlige karamelglasur på.
Der bliver ca. 20 snitter af denne portion.

Kilde : Gyldendals store Kogebog 1956



TOSCASNITTER

dej

2 æg
125 g sukker
1 tsk. bagepulver
100 g hvedemel
2 spsk. fløde
100 - 125 g smør

karamelglasur

100 g mandler
100 g smør
100 g sukker
2 spsk. hvedemel
1 tsk. mælk eller fløde

Til karamelglasuren lægges mandlerne i skoldhedt vand og koges nogle minutter til de er seje. Smut dem og skær dem i tynde strimler. Smelt smørret i en gryde, tilsæt mandlerne, sukker, mel og mælk eller fløde. Giv det hele et let opkog.

Smør en bradepande eller form af pergamentpapir ( 25 x 35 cm ) og drys med rasp.

Til dejen piskes æg og sukker godt sammen, bagepulver og mel sigtes i. Hæld fløden og det smeltede, afkølede smør i og rør dejen godt sammen. Dejen hældes i den smurte bradepande.

Kagen bages i ovnen ved 175 - 200 grader i ca. 15 minutter og den varme karamelglasur smøres på. Bag kagen færdig (ca. 15 minutter).

Afkøl kagen og skær den i snitter, når den er helt kold.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

ARABISK LOMMEBRØD

Arabisk lommebrød eller som vi kender brødene, pitabrød, er dejlige fyldt med revet ost. De fyldte brød sættes i ovnen 5 minutter før de skal spises, til osten er smeltet. Brødene er også rigtig gode, fyldt med en salat.

Lidt grovere bliver brødet, hvis 1/3 af melet erstattes med grahamsmel.

Opskrift : Ingeborg Suhr



ARABISK LOMMEBRØD

dej

25 g gær
2 1/2 dl lunkent vand
1/2 tsk. groft salt
425 g hvedemel

Smuldr gæren i en skål. Tilsæt det lunkne vand og udrør gæren heri. Ælt salt og ca. 3/4 af melet i. Ælt evt. resten af melet i, lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og ikke hænge i fingrene. Lad dejen hæve et lunt sted, overdækket, i ca. 1 time til det har antaget dobbelt størrelse.

Hæld dejen ud på et melet bord. Del den i 6 lige store dele. Rul hver del til en bolle. Tænd ovnen og indstil temperaturen på 250 grader. Rul med kagerullen hver bolle ud til en rund flade på ca. 1/2 cm tykkelse. Læg brødene på plade, beklædt med bagepapir og lad dem hæve i ca. 10 minutter.

Sæt pladen på den midterste rille i en forvarmet ovn (250 grader) til brødene pustes op til helt lysebrune balloner, ca. 8 minutter.

Brødene dækket af et viskestykke, afkøles straks på en bagerist.

Fyld de arabiske lommer med revet ost og sæt dem i en forvarmet ovn (200 grader) i ca. 5 minutter til osten smelter. Eller fyld dem med en salat efter smag og behag.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

SØLVKAGE MED FLØDESKUM

Gammeldags SØLVKAGE af sukkerbrødsdej, eksisterer der en del gamle opskrifter på. Denne SØLVKAGE er bagt med flødeskum i dejen og er særdeles lækker.

Det er en dej, der kræver en smule forsigtighed at tilberede. Den må hverken røres eller piskes sammen.

Opskrift : Tørsleffs Den Blå Bagebog


SØLVKAGE MED FLØDESKUM

dej

4 æggehvider, stiftpiskede
1 tsk. Bagepulver
2 1/2 dl piskefløde
175 g sukker
1 tsk. Vanilje
175 g hvedemel

Æggehviderne piskes stive med bagepulveret. Fløden piskes stiv og blandes forsigtigt i. Sukker, vanilje og mel sigtes sammen og tilsættes dejen lidt ad gangen. Melet skal blandes forsigtigt i med piskeriset -  dejen må hverken røres eller piskes.

Hæld dejen i en smurt, raspstrøet form, der stilles i forvarmet ovn.

Bages i ovnen ved 165 grader i ca. 40 minutter.

mandag

JORDBÆRKRANS

Skøn jordbærkrans med fyld af flødeskum og jordbær. Flødeskum, blandet med mosede jordbær og nogle smukke, hele bær til pynt.

Dybfrosne jordbær, syltede jordbær eller friske jordbær. Altsammen velegnet som fyld i den dejlige krans.

Kranse er bagt af vandbakkelsdej.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972



JORDBÆRKRANS

DEJ

150 g mel
3 dl vand
75 g smør eller margarine
4 store eller 5 små æg

fyld

2 dl flødeskum
1 pakke dybfrosne jordbær eller syltede jordbær eller friske jordbær

Kog vandet op med smørret eller margarinen. Tag gryden fra varmen og pisk melet i det hede fedtstofvand, helst med piskeris. Lad dejen koge op på ny og pisk hele tiden i den til den er afsvalet noget. Rør æggene i, et ad gangen. Rør godt mellem hvert æg og ekstra godt efter sidste æg til dejen antager en fast, smidig og blank konsistens.

Sprøjt dejen i en krans på en smurt, melet plade og bag den ved god varme, 200 grader til den er gylden, tør og let. Det tager ca. Tre kvarter. Luk ikke ovndøren op undervejs.

Lad kransen blive kold på en bagerist. - Og vent endelig med at fylde kransen til den skal spise.

Skær forsigtigt den øverste halvdel af og fyld den underste halvdel med flødeskum, blandet med mosede jordbær. Læg nogle smukke hele bær på også.

FIVE O'CLOCK-KAGE

En dejlig bradepandekage, som holder sig frisk på grund af de mosede kartofler, der er rørt i dejen, sammen med malede mandler. Når kagen er kølet af, glaseres den med appelsinflasur.

Skøn til en kop te eller kaffe.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972



FIVE O'CLOCK-KAGE

Dej

3 æg
200 g melis
150 mandler
4-5 bitre mandler
75 g smør eller margarine
150 g kogte, kolde, melede kartofler
rasp til formen

glasur

150 g flormelis
1 1/2 spsk. Appelsinsaft

Rør æg og sukker luftigt. Mal mandlerne og mos kartoflerne fint. Rør smørret eller margarinen blødt og bland det med mandelmassen. Bland æggemassen med smør/mandelblandingen. Rør til sidst kartoflerne i og hæld dejen i en lille, smurt, raspdrysset bradepande.

Kagen bages i ovnen ved jævn varme ( 175  grader ) i omkring 1/2 time.

Lad kagen køle af på en bagerist og smør et lag appelsinflasur over kagen.

lørdag

SVENDBORGKRINGLE

Svendborgkringle, navnet til trods, formes som en kringle eller som to stænger. Bages af hvedemel eller halv hvedemel og halv grahamsmel. Rosiner og remonce lægges i kringlen, der drysses med sukker og hakkede mandler.

Opskrift : Nora Thomsen



SVENDBORGKRINGLE

dej

60 g margarine
7-8 dl hvedemel eller halv hvedemel og halv grahamsmel
1/2 dl lys farin
25 g gær
1 æg
1 1/4 dl mælk

Til udrulning

125 g margarine

Remonce

2 dl flormelis
100 g margarine
1 æggeblomme
rosiner
frugtmos

Margarine og mel hakkes sammen, gæren udrøres med sukker og blandes i sammen med mælk og det sammenpiskede æg. Dejen slås godt, til den er blank. Ekstra mel kommes på bordet, dejen lægges på, mel drysses over og den udrulles til en kvadrat.

Er man øvet i at lægge gærdeje, hæves kringlen hurtigere, når mælk og margarine lunkes svagt. Blandes i det skuldrede gær og sukker og æg piskes i sammen med 5-6 dl mel. Dejen slås godt, hvorefter den hæver til dobbelt størrelse. Så kommes resten af melet i og dejen bearbejdes godt, inden den udrulles til en kvadrat.
Margarinen, som ikke må være for fast, skæres tyndt og fordeles på 2/3 af dejen. Stykket uden margarine lægges først ind, derefter den anden side, så der bliver tre lag. Den lægges sammen i tre lag på tværs og udrulles og sammenlægges tre gange. Sættes til hævning i ca. 1/2 time.

Udrul dejen i et stykke ca. 85 cm langt og 15 cm bredt. Remoncen, der er rørt af flormelis, margarine og æggeblomme, lægges i en stribe midt på dejen. Rosiner og sukat drysses over og dejsiderne foldes ind mod midten eller snittes og flettes over fyldet.

Dejen formes som en kringle eller deles i to stænger. Den hæves godt, pensles med æg eller mælk og drysses med sukker og hakkede mandler.

Bages i forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 20 minutter.

Sæt blot vandet over til kaffe, når kringlen går i ovnen. Den er allerbedst lun.



KOKOSLAGKAGE

En pragtfuld KOKOSLAGKAGE, bestående af hvide lagkagebunde lagt sammen med hindbær og makroner, dryppet med rom, flødeskum med kakao og ristet kokosmel. Lagkagen pyntes med flødeskum, drysset med revet chokolade.

Oprindelse på denne lagkage er ubekendt, men god, - det er den.


KOKOSLAGKAGE

dej til bunde

3 æg
125 g sukker
1 spsk. vand
50 g kartoffelmel
50 g hvedemel
1 tsk. hjortetaksalt

fyld

10 makroner, knuste
hindbærsyltetøj
3 spsk. rom
1/4 liter piskefløde
1 spsk. sukker
1 spsk. kakao
4 spsk. ristet kokosmel

pynt

3 dl piskefløde
reven chokolade

Til bundene piskes æg og sukker luftigt. Bland de to slags mel og tilsæt hjortetaksalt udrørt i lidt vand. Vend det i æggemassen.
Fordel dejen i to velsmurte lagkageforme og bag dem i ovnen ved 200 grader i 8 minutter. Vend bundene ud af formene og lad dem køle helt af.

Den første bund smøres tyndt med hindbærsyltetøj, herover drysses de knuste makroner. Dryp med lidt rom. 
Fløden piskes til skum, heri vendes kakao og ristet kokos. Blandingen lægges ovenpå makronerne og den anden bund lægges på. 
Lagkagen smøres over med flødeskum og på toppen drysses revet chokolade.

fredag

KAUKATISK BONDEBRØD

Herligt russisk bondebrød, bagt med fuldkornsmel, groft rugmel og kærnemælk eller sur mælk. Det rygende varme brød stryges med smør og drysses med groft salt.

Oprindelig er groft bygmel, som de bruger i Rusland, hvad der skal i, men her i landet må vi nøjes med fuldkornsmel og groft rugmel.

Spis brødet smurt med ost eller pålæg til en dejlig varm kop te. Det vil hurtigt få ben at gå på.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972

KAUKATISK BONDEBRØD

25-30 g groft rugmel
50 g fuldkornsmel
300 g mel
2 1/2 - 3 dl kærnemælk eller sur mælk
2 tsk. salt
50 g gær

Pensling

smør
1 tsk. groft salt


Melsorterne og salt blandes. Der laves en fordybning i midten og gæren smuldres ud her. Lun mælken og hæld den over gæren. Bland lidt af melet i gærvæden, dæk fadet til og lad det stå med den koncentrerede gærmasse i 3 kvarter, tildækket et lunt sted. Ælt dejen godt igennem, den skal være smidig, men må ikke hænge i. Hæver igen tildækket et lunt sted 1 1/2 time. Arbejd dejen igennem og form et rundt brød af dejen. anbring det på en smurt plade, dæk det til og lad det efterhæve endnu et kvarter. Rids overfladen på kryds og tværs, så der ligesom dannes små kvadrater. Pensl med vand.


Bages i en forvarmet ovn ved 175-200 grader i 50-60 minutter. Smør det rygende varme brød med smør og drys det let på overfladen med groft salt, straks det kommer ud af ovnen.


Afkøl brødet på en rist.


Lav en kande varm te og smør et fad med kaukatisk bondebrød, belagt med ost og pølse.







torsdag

BROMBÆRKAGE FRA WISCONSIN

Brombærkage fra Wisconsin, en dejlig gærkage med fyld af brombærmarmelade, smagt til med rom og revet citronskal, er skøn at skue og skøn at servere, - og så skal den være belagt med romglasur.

Hvis der er en anden marmelade, der falder i bedre smag, bruges den i stedet for.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


BROMBÆRKAGE FRA WISCONSIN

dej

500 g mel
40 g melis
4 dl mælk
1 æg
50 g smør eller margarine
1 tsk. salt
40 g gær
1 tsk. stødt ingefær
rasp til formen

fyld

brombærmarmelade
30 g smør
1 spsk. rom
2 spsk. fintrevet citronskal

til pensling

1 æg

Lun mælken let og kom fedtstoffet i. Rør gæren ud i denne væde. Tilsæt det sammenpiskede æg. Bland de tørre dele, mel, melis, kardemomme, ingefær og salt. Kom blandingen successive over i gærvæden og ælt dejen smidig og glat. Lad den hæve til dobbelt størrelse på et lunt og trækfrit sted, tildækket i ca. 1 time.
Arbejd dejen sammen igen. Den må ikke være for fast, så den æltes på et melet bord. Del den i to dele. Ælt hver dejportion let og rul dem ud til to aflange firkanter. Fordel smørret på de to dejflader og læg herover brombærmarmeladen, som er rørt op med rom og tilsat revet citronskal. Rul dejen tæt om marmeladefyldet, så der bliver to gær-roulader. Anbring først den ene i en smurt, raspdrysset randform og anbring så den anden ovenpå. Hvis rouladerne er lidt for lange, skæres lidt af.

Kagen efterhæver 15-20 minutter. Pensl med sammenpisket æg og bag ved jævn varme, 170 grader i en god times tid.

Kagen tages ud af formen og afkøles helt på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

HERREGÅRDS PLUMKAGE

Herregårds plumkage, en dejlig formkage med smag af citron og et overdådigt fyld af rosiner, sukat, syltet appelsinskal og cocktailbær.

Det er en dejlig fugtig kage, der holder sig nogle dage, på grund af de mange frugter.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1952


HERREGÅRDS PLUMKAGE

dej

200 g smør eller margarine
200 g sukker
4 æg
200 g mel
4 spsk. rosiner
2 spsk. sukat
4 spsk. syltet, hakket appelsinskal
2 spsk. grofthakkede cocktailbær
revet skal af 1/2 citron

Smørret eller margarinen røres blødt, sukkeret tilsættes og massen røres hvid, hvorefter æggeblommerne tilsættes. Derpå sigtes melet i og inden der blandes rundt, tilsættes appelsinskal, sukat, rosiner, cocktailkirsebær og den revne citronskal. Når det hele er blandet godt sammen, vendes de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i.

Dejen hældes i en velsmurt, raspstrøet form og bages i ovnen ved 150 grader i 1 1/4 time.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

EVENTYRKAGE

Eventyrkage, bagt i bradepande er en flot kage, der rækker til mange. Kagen ser godt ud, når den serveres hel og skæres ud ved bordet.

Kagen, der er af gærdej, men ikke skal forhæves, drysses med hakkede mandler og groft sukker.

Der kan spares tid ved at rulle hele dejen ud på én gang i en meget lang plade. Smøre den med remonce, rulle den sammen og dele pølsen i 3 lige lange stykker, der kan ligge i bradepanden. Rullerne skal ligge så tæt, at de under bagningen bager sammen til en sammenhængende kage.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1966
 

EVENTYR KAGE

dej

1/2 kg mel
50 g sukker
250 g margarine
60 g gær
1 1/2 dl mælk
3 æg, heraf lidt til pensling

fyld

100 g kransekagemasse
makroner
100 g margarine
100 g sukker

pynt

groft sukker
mandler

Margarinen smuldres i mel og sukker. Gæren udrøres med lunken mælk, der tilsættes lidt ad gangen, hvorefter gæren hældes i melet sammen med sammenpisket æg.
Dejen æltes sammen og 2/3 udrulles på bredde med en plade, men knap så lang, hvorefter den lægges på smurt plade. Den sidste 1/3 af dejen udrulles til en plade i sammen længde, men kun halvt så bred.

Remonce røres sammen af ingredienserne til fyldet og skal være blød. Smøres nu på begge dejene. Den mindste portion rulles sammen på langs og lægges midt på den anden dej, som derefter rulles sammen til 2 roulader, én på hver side af den i midten.

Med en saks dyppet i mel, klippes rouladerne rouladerne på skrå med 1 1/2 cm mellemrum. Dejen må endelig ikke klippes helt igennem.
De klippede stykker lægges skiftevis mod højre og mod venstre.
Kagen pensles med sammenpisket æg og drysses med rigeligt hakkede mandler og groft sukker.

Bages i ovnen ved 220 grader i 30-40 minutter.

Servér eventyrkage i en hel kage til en glad kop kaffe.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

NORSK SØLVKAGE

Fin norsk sølvkage med korender og citronsaft er en dejlig svampet SKÆREKAGE at gøre, ifald man ligger inde med nogle æggehvider, der skal bruges.

Kagen er perfekt til en god kop kaffe eller the, i familien eller når der komme fremmede.

Nem og hurtig rørt dej.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1966


NORSK SØLVKAGE

dej

145 g margarine
250 g sukker
250 g mel
2 1/2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
50 g rene, tørre korender
30 dråber citronsaft
6-7 æggehvider, stiftpiskede

Margarinen røres helt blød og derefter med sukkeret, som det er nemmest at røre i ad to gange. Mel og bagepulver sigtes i, skiftevis med mælken. Til sidst vendes de stiftpiskede hvider forsigtigt i.

Er dejen meget fast, må lidt af æggehviderne røres i, før resten af hviderne vendes forsigtigt i.

Dejen hældes i en godt smurt form og bages i ovnen ved 160-170 grader i 1 1/4-1 1/2 time.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

FAVORITKAGE

En dejlig gammeldags formkage som denne favoritkage, er god at glæde familien med. Alt i alt en times tid og kagen er klar. Den skal dog køle helt af, før der skæres af den.

Personlig smag afgør, om der skal tilsættes revet appelsin- eller citronskal.


FAVORITKAGE

200 g smør
250 g sukker
2 æg
reven skal af citron- eller appelsinskal
6-7 spsk. kogende vand
2 tsk. bagepulver
175 g hvedemel

Smør en aflang form  og drys den med rasp. Formen skal kunne rumme ca. 1 1/2 liter.

Rør smør og sukker let sammen og tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt den revne appelsin- eller citronskal. Sigt mel og bagepulver i samtidig med det varme vand, der tilsættes lidt efter lidt.

Hæld dejen i den smurte form og bag kagen i ovnen ved svag varme, 175 grader i 40-50 minutter. Flyt ikke formen, medens den står i ovnen og vær forsigtig med at åbne og lukke ovndøren.
Kagen afkøles i formen.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om mad

lørdag

BANAN NØDDEKAGE

Med et par bananer i huset, der trænger til at spises, er der ikke langt til denne dejlige, gammeldags banan nøddekage, som hurtigt lader sig lave. God at overraske familien med.

Der kan bruges valnødder, paranødder eller hasselnødder, der rives og kommes i dejen sammen med den mosede banan.

Opskrift : Nora Thomsen 1968


BANAN NØDDEKAGE

50 g margarine
1 1/2 dl lys farin
2 æg
3 dl hvedemel
1 stor banan eller to små
1/2 dl revne valnødder, paranødder eller hasselnødder
1 tsk. bagepulver
evt. reven citronskal

Margarinen blødgøres og piskes hvidt med sukkeret. Æggeblommerne piskes i og massen piskes godt. Derefter røres den mosede banan, de revne nødder og melet, blandet med bagepulveret, i. Rør reven citronskal i, hvis der foretrækkes citrussmag. De stiftpiskede hvider blandes i.

Hæld dejen i en papirforet, smurt bageform og bages i ovnen ved 175 grader.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

FRUGTTÆRTE Á LA GLACE

Lækker frugttærte fra mesterkokken Richardt Oest-Larsens hånd anno 1966.

Frugttærte á la Glace består af en mørdejsbund, belagt med creme, henkogte pærer og blommer i mønster eller anden egnet frugt. Herover frugtgelé, pyntet med flødeskum.

Lækker og flot tærte, når det skal være fint.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen


FRUGTTÆRTE Á LA GLACE

mørdej

250 g mel
160 g margarine
80 g sigtet flormelis
1 æg

Margarinen hakkes og smuldres herefter i melet. Sigtet flormelis tilsæt og dejen æltes sammen med det sammenpiskede æg. Stilles koldt, gerne til næste dag.

Mørdejen lægges uden om en lagkageform, prikkes med en gaffel og bages med bunden opad i ovnen ved 200 grader til bunden er lysebrun. Afkøl tærtebunden.

creme

2 æggeblommer
30 g sukker
3 blade husblas

Til cremen Røres æggeblommerne tykke med sukkeret, kogende mælk lieres dermed, hvorefter udblødt husblas smeltes i cremen.

Cremen lægges indeni den bagte bund, den skal være fin og glat og må være afkølet, men ikke stivnet helt. Når den er stiv, lægges henkogte pærer og blommer eller anden frugt på i et mønster.

gelé

2 dl frugtsaft
3 blade husblas

I frugtsaften kommes den opblødte husblas, der hældes over kagen. Når geléen er stivnet, pyntes kagen med flødeskum.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

torsdag

RICHELIEUKAGE

En dejlig formkage af sukkerbrødsdej, lagt sammen og smurt med en god smørcreme. Der sluttes af med et drys kokosmel udenpå kagen.

Smørcremen består af halv smørcreme og halv kagecreme.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen 1944


RICHELIEUKAGE

dej

3 æg
125 g sukker
65 g mel
35 g kartoffelmel

smørcreme

125 g margarine eller smør
25 g sigtet flormelis

cremepulvercreme

2 1/2 dl mælk
25 g cremepulver
sukker efter smag

kokosmel

Til dejen piskes æg og sukker hvidt, mel og kartoffelmel sigtes i dejen, der røres godt.
Dejen hældes i en godt smurt sandkageform og bages i ovnen ved 170 grader i 40 minutter.

Når kagen er kold, flækkes den og der smøres smørcreme inden i og uden på kagen, der drysses ovenpå med kokosmel.

Smørcremen laves af smør eller margarine, der er rørt let og blødt med sigtet flormelis. Heri røres en kold cremepulvercreme. Cremepulveret er udrørt i kold mælk og derefter kogt 4-5 minutter til cremen er tyk. Den smages til med sukker og bliver helt kold.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

LØGBRØD

Herlige små løgbrød til en skål suppe eller belagt med pålæg til en varm kop the. Sådan er disse dejlige små brød med oprindelse tilbage i 60'erne.

Hvis brødene skal være til suppe, bliver der ca. 24 stk. af portionen. Til pålægsbrød, det halve antal.

Opskrift : Nora Thomsen


LØGBRØD

dej

2 1/2 dl lunkent vand
4 spsk. sojagen mælkepulver
30 g gær
1 spsk. lys farin
1/2 tsk. havsalt
1 spsk. ølgær
1 tsk. løg- eller hvidlægspulver
2 spsk. olie
1 dl majsmel
4 1/2 dl hvedemel
4 1/2 dl grahamsmel

Mælkepulveret udrøres i lunkent vand og gæren smuldres heri. Krydderier, olie og majsmel kommes. Det piskes godt sammen, hæver tildækket ca. 15 minutter. Tilsæt så hvedemel og grahamsmel og slå dejen godt igennem med en sker. Dejen hæver til dobbelt størrelse og æltes godt igennem.
Dejen skal være blød, men skal kunne æltes.

Del dejen i  lige store stykker, der formes til små brød. Pensles med olie eller mælk. Klippes med en saks og hæves.

Bages i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Ovntemperaturen skal være 225 grader, når brødene sættes ned. Herefter skrues ned til 200 grader.

Servér de dejlige løgbrød til en god grøntsagssuppe eller med pålæg på.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

ORANGESNEGLE

Orangesnegle fra 60erne, bagt med grahamsmel, lys farin, kardemomme og revet appelsinskal, er skønne til en kop kaffe. Sneglene holder sig lækkert fugtige på en bund af orangesirup.

Der bliver 16 stk. af portionen

Opskrift : Nora Thomsen


ORANGESNEGLE

dej

4 dl hvedemel
2 dl grahamsmel
3/4-1 dl olie
1 spsk. lys farin
20 g gær
1 tsk. kardemomme
1 tsk. reven appelsinskal
1 knsp. salt
knap 2 dl mælk

orangesirup

3/4 dl honning
3/4 dl sirup
1 dl appelsinsaft
1 spsk. olie
1 tsk. reven appelsinskal

dej

Gæren smuldres i melet og de øvrige ingredienser blandes i. Til sidst den lunkne mælk. Dejen æltes til den er blød og lækker og hæver på lunt sted til dobbelt størrelse. Æltes igen og udrulles i en firkant ca. 1 cm tyk. På dejen pensles lidt olie og den rulles sammen og skæres ud i ca. 1 1/2 cm tykke snegle.

Til orangesirup koges ingredienserne sammen til det hele er en tyk sirup. Sovsen kan koges med det halve af saften, hvorefter resten tilsættes bagefter.

Muffins eller linseforme smøres godt og i bunden af hver form lægges 1 tsk. orangesirup. Sneglene lægges i formene. Hæver godt og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

TYSK THEKAGE

Tysk thekage, krydret med ingefær, kanel og peber og med fyld af korender, sukat og småstykker af enten appelsin eller citron, er en dejlig skærekage fra dengang der var skærekager til.

Som hævemiddel er anvendt såvel natron som bagepulver. Kagen bages i to forme, således den ene kage kan fryses.

Opskrift : Henriette Schønberg Erken 1946


TYSK THEKAGE

dej

500 g hvedemel
250 g sukker
200 g korender
60 g smør
90 g sukat
2 1/2 dl mælk
1 tsk. natron
1/2 tsk. ingefær
1/2 tsk. kanel
1/4 tsk. peber
2 hele appelsiner eller 1 citron, skåret i småstykker
2 toppede tsk. bagepulver
3 æg

Pisk æggeblommerne med sukkeret i 20 minutter eller til det er blevet hvidt. Tilsæt øvrige ingredienser og til sidst de stiftpiskede æggehvider.

Dejen kommes i 2 godt smurt og raspstrøede forme og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Prøv med en strikkepind.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

FASTELAVNSBOLLER FINE

En gigantisk fejl har sneget sig ind her på siden. Fejlagtig er fastelavn sat til at være fejret for nogen tid siden. Det er ingenlunde korrekt, da det er fastelavnssøndag i dag. Alle børn og barnlige sjæle får mulighed for at blive katte dronning- eller konge.

På sådan en dag, skal der da være hjemmebagte fastelavnsboller på bordet. Her de fine af slagsen, bagt med sukat og rosiner i og penslet med sukkervand med smag af kardemomme.

Opskrift : Richardt Oest-Larsen


FASTELAVNSBOLLER FINE

dej

1/2 kg mel
300 g margarine
2 spsk. sukker
50 g gær
2 dl mælk
2 æg
rosiner
sukat

sukkervand til pensling af flormelis og vand, tilsat lidt kardemomme

Margarinen smuldres i melet med sukker og salt. Gæren udrøres med fingerlunken mælk, der tilsættes lidt ad gangen, hvorefter den hældes i melet samtidig med de sammenpiskede æg. Dejen slås til den er blank.

Hæves tildækket på et lunt sted, æltes med rosiner og sukat, formes til boller, efterhæves og pensles.

Bages i ovnen ved 225 grader i 15 minutter. Tages ud af ovnen og pensles varme med sukkervandet.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

PUNDKAGE

En rigtig gammeldags pund til pund kage, forstås af lige dele fedtstof, sukker og mel, tilsat et antal æg. I tilfældet her, - en masse æg.
Denne pundkage tilbage fra Madam Mangors tid er en dejlig skærekage, der for variationens skyld kan tilsættes kanel og revet muskatnød. Hvidt sukker kan erstattes med puddersukker.

Af denne portion bliver en stor kage. Dejen kan også sættes på en smurt plade i små skefulde og bages til hårde kager.

Madam Mangor, hvis borgerlige navn var Anne Marie Mangor, udgav anonymt sin første kogebog i 1837.

Opskriften er den originale fra Madam Mangor.

Kilde : Madam Mangor


PUNDKAGE

1 pund smør
1 pund hvidt sukker eller tørret puddersukker
14 æggeblommer
1 pund tørret mel
1/4 pund korender
1/2 pægl rosenvand (1,2 dl)
12 æggehvider

sukker til strøelse

Et pund smør afklares og røres indtil det er hvidt. Derpå røres det 1 kvarter med 1 pund hvidt sukker eller tørret puddersukker og 14 æggeblommer. Derefter røres 1 pund tørret mel, 1/4 pund (25 kv.) korender og 1/2 pægl rosenvand deri. De 12 hvider piskes til hårdt skum og røres i til sidst.

Formen smøres med smør og bestrøs med brød eller dækkes med papir, smurt med smør (hvilket tages af, medens kagen er varm). Den strøs med sukker ovenpå og bages i et par timer ved 160 grader.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad