onsdag

LØGBRØD

Herlige små løgbrød til en skål suppe eller belagt med pålæg til en varm kop the. Sådan er disse dejlige små brød med oprindelse tilbage i 60'erne.

Hvis brødene skal være til suppe, bliver der ca. 24 stk. af portionen. Til pålægsbrød, det halve antal.

Opskrift : Nora Thomsen


LØGBRØD

dej

2 1/2 dl lunkent vand
4 spsk. sojagen mælkepulver
30 g gær
1 spsk. lys farin
1/2 tsk. havsalt
1 spsk. ølgær
1 tsk. løg- eller hvidlægspulver
2 spsk. olie
1 dl majsmel
4 1/2 dl hvedemel
4 1/2 dl grahamsmel

Mælkepulveret udrøres i lunkent vand og gæren smuldres heri. Krydderier, olie og majsmel kommes. Det piskes godt sammen, hæver tildækket ca. 15 minutter. Tilsæt så hvedemel og grahamsmel og slå dejen godt igennem med en sker. Dejen hæver til dobbelt størrelse og æltes godt igennem.
Dejen skal være blød, men skal kunne æltes.

Del dejen i  lige store stykker, der formes til små brød. Pensles med olie eller mælk. Klippes med en saks og hæves.

Bages i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Ovntemperaturen skal være 225 grader, når brødene sættes ned. Herefter skrues ned til 200 grader.

Servér de dejlige løgbrød til en god grøntsagssuppe eller med pålæg på.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.