mandag

TYSK THEKAGE

Tysk thekage, krydret med ingefær, kanel og peber og med fyld af korender, sukat og småstykker af enten appelsin eller citron, er en dejlig skærekage fra dengang der var skærekager til.

Som hævemiddel er anvendt såvel natron som bagepulver. Kagen bages i to forme, således den ene kage kan fryses.

Opskrift : Henriette Schønberg Erken 1946


TYSK THEKAGE

dej

500 g hvedemel
250 g sukker
200 g korender
60 g smør
90 g sukat
2 1/2 dl mælk
1 tsk. natron
1/2 tsk. ingefær
1/2 tsk. kanel
1/4 tsk. peber
2 hele appelsiner eller 1 citron, skåret i småstykker
2 toppede tsk. bagepulver
3 æg

Pisk æggeblommerne med sukkeret i 20 minutter eller til det er blevet hvidt. Tilsæt øvrige ingredienser og til sidst de stiftpiskede æggehvider.

Dejen kommes i 2 godt smurt og raspstrøede forme og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time. Prøv med en strikkepind.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.