tirsdag

JOKUMSKAGE

Der er da ikke noget så dejligt som en stor bradepandekage med kage til mange. Vi elsker gammeldags bradepandekage, her i huset så meget, at den som regel er i stand til, at forsvinde af sig selv, uden nogen har rørt den.

Her er et rigtig skønt og gammeldags eksemplar af typen bradepandekage. Mørk chokoladekage, belagt med appelsinglasur og drysset med hakkede nødder.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972



JOKUMSKAGE

dej

300 g mel
300 g melis
3 æg
50 g kakaopulver
100 g smør eller margarine
2 dl kærnemælk eller sødmælk
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver

appelsinglasur

200 g flormelis
ca. 2 spsk. appelsinsaft, siet
30 g nøddekerner

Det blødgjorte fedtstof røres godt med sukkeret i en skål. Æggene tilsættes et ad gangen under effektiv omrøring.
Sigt de tørre dele sammen og bland dem ned i skålen.

Smør en bradepande godt og kom dejen heri. 

Kagen bages på nederste rille i ovnen ved jævn varme, 200 grader, i omkring et kvarter.
Lad kagen svale af i bradepanden og smør den med den sammenrørte appelsinglasur. Drys med hakkede nøddekerner.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.