torsdag

JORDBÆR-DELIGHT

Vidunderlig krans af lys kagedej, lagt sammen med jordbærfløde og dekoreret med flødeskum. Til sidst pyntes med vinrabarber og i midten fyldes op med jordbær.

Jordbær-delight er en drøm af en dessertkage ovenpå et godt måltid mad eller som ledsager til en god kop kaffe.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972

 

JORDBÆR-DELIGHT

dej

125 g mel
225 g melis
4 æg
2 spsk. kartoffelmel
1 1//2 tsk. bagepulver
5 spsk. kogende vand
Rasp til formen

fyld og pynt

1 kg friske jordbær eller 3 dåser syltede
4-5 stilke vinrabarber eller 1 pk. frosne
50 g melis
3 dl piskefløde

Til dejen piskes æg og sukker til en luftig æggesnaps. De tørre dele blandes og røres i dejen. Til sidst røres det kogende vand i.

Dejen fyldes i en smurt, raspdrysset springform og bages i ovnen ved 175 grader i ca. 35 minutter.

Kagen tages ud af formen og køles helt af på en bagerist, før den deles i tre lag.

En tredjedel af jordbærrene moses og blandes med ca. 2 dl af den piskede fløde. Smag evt. til med lidt sukker, hvis der anvendes friske bær. Vend den anden tredjedel bær hele i jordbærflødeskummet og læg kagebundene sammen hermed.

Vask og pil rabarberstilkene fint. Skær dem i stykker på 2 cm længde. Koges ca. 5-8 minutter ved rolig varme i et par dl vand, tilsat 50 g sukker. De skal være møre uden at smaske helt ud. Tag stykkerne op af kogelagen og lad dem dryppe af. Er rabarberne frosne, behandles de, som der står på pakken.

Sprøjt resten af flødeskummet dekorativt over kagen og læg rabarbersnitterne i en cirkel langs kagens øverste kant. I midten hældes de resterende jordbær.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.