lørdag

CHOKOLADETERNER

Chokoladeterner, skøn chokoladekage i fine firkanter, strøet med hakkede mandler eller nødder, er både velsmagende og nem.

Kagen bages i en hel kage på smurt bagepapir og skæres i firkanter, når den er kølet af.

Opskrift : Gyldendals Store Kogebog 1956 


CHOKOLADETERNER

dej

100 g smør
150 g sukker
1 æg
75 g hvedemel
1 spsk. vaniljesukker
1-2 spsk. kakao
1 tsk. Bagepulver
50-100 g hakkede hasselnøddekerner eller mandler

Rør smør og sukker til hvid salve. Tilsæt ægget og rør endnu nogen tid. Sigt mel, bagepulver, vaniljesukker og kakao i og rør dejen rigtig godt sammen. 

Smør dejen tyndt ud, ca 25 x 30 cm på et stykke godt smurt pergamentpapir ( bagepapir ). Strø nødder eller mandler over kagen.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter.

Køl af og skær kagen i passende stykker.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.