torsdag

HINDBÆRDRØMME

Hindbærdrømme, vidunderlige vandbakkels, fyldt med en bund af vaniljecreme, friske hindbær og flødeskum.

Kagerne serveres, drysset med flormelis og ekstra flødeskum til. Det her er simpelthen for lækkermunde.

Der bliver ca.15 stk. af portionen.

Opskrift : Lilian Kaufmann 1972


HINDBÆRDRØMME

dej

125 g mel
100 g smør eller margarine
2 1/2 dl vand
4 æg

fyld

500 g friske hindbær

vaniljecreme

2 1/2 dl mælk
1 æg
1 spsk. melis
1 spsk. maizenamel
2 tsk. vaniljesukker

pynt

1 spsk. flormelis

Til vandbakkelsdejen  koges vandet op med smør eller margarine. Gryden tages fra varmen og melet piskes grundig i vand og fedtstof. Lad dejen koge op på ny og pisk med piskeris hele tiden, til dejen slipper gryden og bliver hængende i en stor klump omkring piskeriset.
Rør dejen til den er afsvalet noget og tilsæt så æggene ét ad gangen. Rør grundigt mellem hvert æg og mere til, til dejen er fast, smidig og blank.

Sprøjt dejen i ca. 15 boller på en smurt, melet plade og bag dem ved jævn, god varme (200 grader) til de er gyldne, tørre og lette. Det tager ca. 25 minutter.

Ovndøren må ikke åbnes de første 20 minutter, da kagerne så risikerer at falde sammen.

Afkøl kagerne på en bagerist.

Til vaniljecremen piskes æg, sukker, maizenamel og mælk sammen i en gryde. Sæt gryden over komfuret og pisk konstant til cremen tykner. Fjern gryden igen og lad cremen svale lidt af, før vaniljesukkeret røres i. Lad cremen blive helt kold.

Skær forsigtigt et låg af hver bolle, dog sådan at låget hænger ved i den ene side. Kom vaniljecreme i bunden af bollerne, fyld hindbær på og til sidst flødeskum. Læg låg på og drys med flormelis.

Servér de skønne boller til en kop kaffe med lidt ekstra flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.