lørdag

LINZER TORTE

Linzertærte, eller som i Østrig Linzer Torte, gammeldags østrigsk tærte med abrikos eller ribsgelé, rørt med rom.

Som med så mange tærter, smager også Linzer Torte forrygende med en klat kold flødeskum til.

Opskrift : Lotte Havemann 1967



LINZER TORTE

dej

180 g smør eller margarine
125 g sukker
4 æggeblommer
200 g mel
150 g hasselnøddekerner
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. kanel
1 tsk. reven citronskal

fyld

75 - 100 g abrikosmos eller ribsgelé
1 spsk. rom

sammenpisket æg til pensling

Til dejen røres smør og sukker godt og æggeblommerne tilsættes en ad gangen. Mel, fintmalede nøddekerner, bagepulver, kanel og reven citronskal blandes og røres i dejen. Lad dejen hvile køligt i mindst en time.

2/3 af dejen trykkes ud i en velsmurt springform (24 cm i diameter). Marmeladen eller geléen, rørt med rom, smøres over dejen. Resten af dejen rulles ud i fingertykke stænger, lægges over kagen som et gitter og kanten trykkes godt til.
Pensl med det sammenpiskede æg og bag tærten i ovnen på nederste hylle ved 190 grader i ca. 30 - 35 minutter.

Servér linzer Torte til en god kop kaffe eller som dessert med en klat flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.