torsdag

AMALIENBORG HAVREGRYNSKAGER

Amalienborg Havregrynskager, eventuelt lagt sammen med moccacreme, er gode at have i kagedåserne, hvis man er lidt gammeldags indstillet og gerne vil bage selv.

Kagerne kan vente med at blive lagt sammen til de skal på bordet. Opbevaringen sker også bedst uden creme.

Opskrift : Exam. husholdningslærerinde Karen Overgaard-Petersen 1952


AMALIENBORG HAVREGRYNSKAGER

dej

100 g melis
90 g smør eller margarine
1 stort æg
75 g havregryn
75 g mel
1/2 tsk. bagepulver

Melis og fedtstof røres, tilsæt ægget, havregryn og sigtet mel med bagepulver og saml dejen. Sæt den med tsk. I ret store toppe på en smurt bageplade. Tryk toppene flade med en melet hånd.

Kagerne bages ved svag varme ( 160 grader ).

moccacreme

100 g smør
1 æg
75-100 g melis
10 g kakao eller smeltet mørk chokolade
1/2 dl meget stærk kaffe

Pisk ægget med melis, blødgør og rør smørret og tilsæt det piskede æg lidt efter lidt.
Rør langsomt 1/2 dl meget stærk kaffe i. Smag evt til med kakao eller chokolade

Læg kagerne sammen to og to med kokkacremen. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.