torsdag

HERTUGINDEKAGE

Hertugindekage, lagkagebunde med smag af kanel, lagt sammen med abrikosmarmelade, overtrukket med chokolade og pyntet med halve mandler, er et rigtig godt forslag til en dejlig weekendkage.

Kagen, der er god til en kop kaffe, kan også anvendes som dessert efter familiens weekendmåltid.

Opskrift : Ellis Tardini 1979


HERTUGINDEKAGE

dej til bunde

250 g mel
200 g smør/margarine
4 æggeblommer
2 spsk. Sukker
1 knsp. Kanel

fyld

250 g abrikosmarmelade

200 g overtrækschokolade
12 mandler

Smørret smuldres i melet. Dejen æltes sammen med æggeblommer, sukker og kanel. Hviler en time i køleskab.

Rul 4 bunde ud af dejen og bag dem i springforme ved 220 grader i ca. 15 minutter. Lad bundene afkøle på en bagerist.

Smelt chokoladen over vandbad. Smut og halver mandlerne.

Læg kagen sammen med abrikosmarmelade og fordel chokoladen over hele kagen. Pynt med halve mandler.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.