onsdag

ANNES FINE TÆRTE

Annes fine æbletærte med fyld af æbler og mandler er en klassisk tærte, - god efter et måltid og god til en glad kop kaffe. Kagen blev lanceret midt i 60'erne.

Om det skal være smør eller margarine, kagen bliver lige god endda. Smør anvendes, hvis man er vild med smørsmagen. - Og så er det vigtigt, at kagen bliver i formen til den er næsten kold.

Opskrift : Lotte Haveman, Hanna Jacobsen og Elise Sverdrup


ANNES FINE TÆRTE

dej

180 g smør eller margarine
250 g mel
75 g flormelis
1 æggeblomme

fyld

75 g smør eller margarine
75 g flormelis
50 g mandler
1 æggeblomme
2 æbler

pensling

1 æg

pynt

10-15 smuttede mandler

Smørret smuldres i melet, sigtet flormelis og æggeblomme tilsættes, dejen samles hurtigt og stilles koldt 1 time.

Til fyldet røres smør og sukker, æggeblommen og de fintmalede mandler tilsættes. Det hele røres godt til massen er ensartet. 

Æblerne skrælles og skæres i små terninger. En smurt springform, 20 cm i diameter, beklædes indvendigt og 3 cm op ad siderne med 2/3 af dejen. Fyldet smøres over, æblerne drysses på og resten af dejen udrulles til låg. Kanterne trykkes til med en gaffel. Kagen pensles med æg og drysses med smuttede mandler, skåret i tynde flager.

Kagen bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.

Skal blive i formen til den er næsten kold.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.