lørdag

BILLIG HAVREGRYNSKAGE

Lækker og billig havregrynskage, lagt sammen med frugtmos og glaseret med sukkerglasur. Kagen drysses med hakket, syltet appelsinskal over.
- Eller kagen kan sprøjtes med flødeskum og pyntes med ristede mandler.

Opskrift : Gyldendals Store Kogebog 1956


BILLIG HAVREGRYNSKAGE

100 g havregryn
50 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
3-4 spsk. sukker
3-4 revne, bitre mandler
100 g smør
3 spsk. fløde eller mælk

Bland de tørre ingredienser sammen og kom smørret i. Bland tingene og hæld fløden eller mælken i. Dejen æltes sammen og deles i to lige store dele. Rulles ud i plader, der er ca. 24 cm i diameter.

Sæt bundene på en smurt plade og prik dem let med en gaffel og bag dem derefter i middelvarm ovn, 200-225 grader.

Lad bundene blive helt kolde og læg dem sammen med frugtmos. Glaser kagen med sukkerglasur af flormelis og lidt varmt vand. Drys hakket, syltet appelsinskal over.

Kagen kan serveres med flødeskum eller vaniljesauce.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.