onsdag

GELÉKAGE MED FRUGTER


En overordentlig skøn frugtkage med henkogte frugter i gelé. Kagen er lagt sammen med flødeskum, iblandet små stykker frugt og pyntet med røde og grønne cocktailbær. - Bare dejlig til kaffen eller som dessert efter et godt måltid.

Opskrift : Lotte Haveman 1965



GELÉKAGE MED FRUGTER 

dej

4 æg
120 g sukker
120 g mel
1 tsk. bagepulver

fyld og pynt

3 1/2 dl piskefløde
2 pk. citrongelépulver
1 dåse henkogte ferskner
1 dåse henkogte mandariner
1 dåse henkogte ananasskiver (4 skiver)
røde og grønne cocktailbær

Æggeblommer og sukker piskes til luftig æggesnaps, mel og bagepulver blandes og røres med let hånd i dejen. Hviderne piskes og vendes i dejen ad 2-3 gange. Dejen hældes i en springform med smurt, raspdrysset bund.

Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 35-40 minutter.
Vendes ud på sukkerstrøet pergamentpapir, afkøles på rist og flækkes.

Fløden piskes stiv. 1/4 L citrongelé laves efter brugsanvisning på pakken og afkøles.

Frugten hældes i en sigte til afdrypning. lidt tages fra til pynt, resten skæres i små stykker og blandes i flødeskummet.

Springformen vaskes og tørres. Lidt gelé hældes i og stilles koldt til det stivner. Frugten lægges i et pænt mønster over og lidt halvstivnet gelé dryppes over for at fastgøde frugten. Resten af den afkølede, halvstivnede gelé hældes i formen. En kagebund lægges over og stænkes med lidt frugtsaft. Er der mere gelé tilbage, kan det også hældes over.

Kagen stilles koldt til geléen er helt stiv. Løsnes i kanten, dyppes et øjeblik i varmt vand og vendes ud på anretningsfadet.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.