søndag

KNIPLINGSKRÆMMERHUSE MED KOKOSFLØDESKUM

Kniplingskeæmmerhuse med kokosflødeskum er snarere en dessert end egentlig kaffebrød. Kræmmerhusene kan også nydes med et glas portvin eller sherry til.

Kræmmerhusene bages som en hel kage i bradepanden, skæres ud og rulles, når de er bagt.

Opskrift : Fritze Juel


KNIPLINGSKRÆMMERHUSE MED KOKOSFLØDESKUM

2 æg
75 g sukker
50 g mel
1/4 liter piskefløde
2 spsk. kokosmel
8 røde cocktailbær

Pisk æg og sukker meget grundigt sammen og sigt melet i.. Rør dejen godt og hæld den med det samme i en velsmurt bradepande. 
Stil den ind i en 200 grader varm ovn og bag kagen i ca 8 minutter - eller til den er gylden. Tag bradepanden ud af ovnen og skær kagen i 8 firkanter. Form hver firkant til et kræmmerhus og lad dem blive kolde.

Pisk fløden stiv og rør kokosmelet i. Fordel det i kræmmerhusene og anret disse i en skål, halvt fyldt med sukker. Pynt ved serveringen hvert kræmmerhus med et rødt cocktailbær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.