søndag

SMÅ CHOKOLADEMEDALJER

Små chokolademedaljer af mandeldej, lagt sammen med abrikosmarmelade og overtrukket med chokolade. Til sidst pyntet med hakkede pistacienødder eller hakkede mandler.

En overordentlig lækker bid til en god kop kaffe.

Der bliver ca. 60 stk. af portionen

Kilde : Ellis Tardini



CHOKOLADEMEDALJER

dej

200 g mel
100 g mandler
100 g sukker
180 g smør eller margarine

fyld

200 g abrikosmarmelade

pynt

200 g overtrækschokolade
hakkede pistacienødder eller mandler

Til dejen æltes mel, hakkede mandler, sukker og fedtstof til en blank dej, der hviler koldt 30 minutter.

Rul dejen tyndt ud og stik runde kager ud, 3 cm i diameter. Sæt kagerne på bagepapir på plade og bag dem i ovnen ved 220 grader i 10-12 minutter.
Køl dem af på en bagerist.

Smelt chokoladen over vandbad og smør den ud på halvdelen af kagerne, der lægges sammen 2 og 2 med marmeladen. Drys hakkede pistacienødder eller mandler over.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.