Gammeldags skotsk morgenbrød, bagt med ukrydret svinefedt som fedtstof. Fedtet kan sagtens erstattes med smør eller margarine, men så ændres både smag og karakter på de dejlige aflange boller.
Der bliver 15 stk. af portionen.
Opskrift : Sigrid Fugl
BABS SKOTSKE MORGENBOLLER
dej
25 g gær
1 1/4 dl lunken mælk
1 1/4 dl lunken vand
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
60 g ukrydret svinefedt
ca. 400 g hvedemel
Gæren smuldres i en lille skål. Mælken hældes over og gæren røres glat.
Hak fedtet i melet med en kniv og findel det til en grynet masse. Bland salt og sukker i og tilsæt gær og vand.
Ælt dejen blank og ensartet. Lad den hæve tildækket og lunt til dobbelt størrelse.
Dejen deles i 15 lige store stykker, der trilles til ovale boller og sættes på bagepapir på plade. Bollerne efterhæver til dobbelt størrelse og pensles med mælk og drysses med mel.
Bages i forvarmet ovn ved 250 grader på næstnederste rille i ca. 12 minutter.
Køles af på rist.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.