tirsdag

BEDSTEMORS KAGE

Bedstemors kage, lys formkage med top af kokosmarengs, er en dejlig bradepandekage, der næppe får lov at stå længe.

Har man ikke en lille bradepande, kan et ildfast fad anvendes.

Opskrift : Lotte Haveman 1965



BEDSTEMORS KAGE

150 g margarine
150 g sukker
3 æggeblommer
150 g mel
1 1/4 tsk. bagepulver
4 spsk. mælk

kokosdej

3 æggehvider
125 g flormelis
125 g kokosmel

Til dejen røres margarine og sukker godt til hvid salve. Æggeblommerne tilsættes ét ad gangen. Mel og bagepulver blandes og røres i dejen, skiftevis med mælken.

Dejen fyldes i en lille smurt, raspet bradepande eller et ildfast fad ( ca. 20 x 30 x 5 cm).

Til kokosdejen piskes æggehviderne stive. Sigtet flormelis og kokosmel blandes forsigtigt i og massen smøres over kagen.

Kagen bages midt i ovnen ved 175 grader i 60 minutter.

Spise med mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.