En fortrinlig måde, at få brugt godt modne bananer på.
Det er en velsmagende og god kage, til en kop kaffe, når trangen melder sig.
Opskrift : Sigrid Fugl
BITSCH'S BANANKAGE
dej
150 g smør
250 g sukker
4 æg
250 g hvedemel
2 tsk. stødte nelliker
2 tsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
reven skal af 1 citron
4 godt modne bananer
1 dl hakkede rosiner
saft af 1/2 citron
Til dejen røres smør og sukker smidigt. Rør æggene i, ét ad gangen.
Bland mel med nelliker, kanel, ingefær, bagepulver, natron og reven citronskal og rør det i.
Mos bananerne med en gaffel. Bland rosiner og citronsaft i og rør det i dejen.
Hæld dejen i en smurt springform. Bag kagen i forvarmet ovn på nederste rille ved 180 grader i ca. 45 minutter.
Lad kagen køle af til den er lunken, før den tages ud af formen.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.