tirsdag

CHOKOLADEKRANSE MED CHOKOLADECREME

De absolut skønneste gammeldags chokoladekranse af mandeldej, lagt sammen med chokoladecreme. Drysset med flormelis er det en lækkerbisken til en glad kop julekaffe.
Lav dem bare ret store, så er de også nemmest at arbejde med under sprøjtningen.

Dem bliver der rift om på julens kageborde.

Opskrift : Sigrid Fugl

CHOKOLADEKRANSE MED CHOKOLADECREME

kranse

275 g smør
2 dl sukker
1 æg
30 g mandler
350 g hvedemel

chokoladecreme

200 g smør
2 dl florsukker
1 spsk. vaniljesukker
2 spsk. kakao
1 æggeblomme

Til dejen røres smør og sukker smidigt. Skold og smut mandlerne og findel dem på mandelkværn eller i blender. Bland mandlerne med hvedemelet og ælt dem i dejen sammen med ægget. Ælt dejen ensartet of læg den koldt 1 time, før den kommes i en sprøjtepose og formes til kranse.
Kransene sættes på plademed bagepapir.

Bages ved 175 grader i 8 - 10 minutter.

Til fyldet røres ingredienserne sammen til en smidig creme. Fordel cremen gennem sprøjtepose på kransene, som lægges sammen to og to og sigtes med flormelis.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.