mandag

HYGGEKAGEN

Hyggekagen, der kan varieres på forskellig måde med æblestykker i dejen og drysset med sukker og kanel eller æblerne kan udelades og den skønne kage overhældes med tyk dejlig karamelglasur.

Det er en af Kirsten Hüttemeiers allerbedste opskrifter igennem 40 år som skribent på Familie Journalen, ifølge hende selv. - Og det er da også en skøn kage på kaffebordet eller som dessert.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier



HYGGEKAGEN

dej

125 g smør
125 g sukker
2 æg
revet skal af 1/2 citron
200 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
1/2 dl mælk

evt. 3 æbler
sukker
kanel

evt. karamelglasur

100 g sukker
1 dl kaffefløde
1 spsk. med top kakao
1 spsk. smør

I en gryde kommes 100 g sukker, 1 dl kaffefløde, 1 spsk. med top kakao og 1 spsk. smør. Dette koger nu for rask varme, rør ofte, i ca. 8-10 minutter. Når glasuren er lidt tyk, prøv at tage 1 tsk. op, kom den i koldt vand, og kan karamellen trilles til en kugle, er glasuren færdig.

Til dejen røres smør, sukker og hele æg godt sammen, heri citronskal, mel, bagepulver og til sidst mælken.
Dejen hældes i en 4 cm dyb, rund kageform, smurt godt og drysset med rasp. 3 æbler skrælles og skæres i tynde både, der lægges eller stikkes ind i dejen. Lidt sukker, - måske drysset med kanel, kan drysses over. Hakkede mandler pynter også.

Bager lidt under midten i ovnen ved 200 grader i 35 minutter.

Kagen kan også, når den er bagt uden æbler og er taget ud af formen, overtrækkes med karamelglasur. Den færdige glasur hældes som en tyk sovs over kagen, der stilles koldt. Glasuren stivner som karamel og giver en pragtfuld smag.

Glimrende som dessert med flødeskum til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.