mandag

LÆKKER ÆBLEPIE

I år har det været et sjældent godt æbleår og mange er mulighederne for at udnytte de dejlige æbler. Bagværk med æble er altid et hit og denne lækre æblepie vil bestemt ikke skuffe.

Belagt med æbleringe, lagt taglagt, pyntet med æblegelé og i tillæg koldt flødeskum eller råcreme til den lune pie.

Opskrift : Fritze Juel



LÆKKER ÆBLEPIE

dej

150 g margarine
200 g mel
1/2 spsk. koldt vand
1 æggeblomme
1/2 tsk. bagepulver

3-4 æbler
citronsaft
2 spsk. smeltet smør
2 æg
reven skal af 1 citron
2 spsk. sukker
1/2 dl fløde

1 lille glas æblegelé
flødeskum eller råcreme

Hak margarine og mel sammen og tilsæt koldt vand, æggeblomme og bagepulver. Ælt dejen smidig og rul den ud på melet bagebord.

Beklæd bund og sider af en usmurt form med dejen. Lad dejkanten være dobbelt og pres den i tunger med tommel- og pegefinger.

Bor kernehusene ud af æblerne, som derefter skæres i ringe. Læg dem taglagt i formen.
Pisk smeltet smør, æg, citronskal, sukker og fløde sammen og hæld det over.

Bag pien ved 250 grader i ca. 25 minutter.

Pynt ved serveringen med æblegelé i ringene og giv koldt flødeskum eller råcreme til den lune pie.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.