mandag

TOSCA ÆBLEPIE

Skøn æblepie med mandelpie, serveret med en klat flødeskum til kaffen er superlækkert og så kan dejen laves i god tid og lægges koldt til den skal bruges.

Opskrift : Sigrid Fugl 1983


TOSCA ÆBLEPIE

dej

225 g smør eller margarine
250 g hvedemel
2-3 spsk. koldt vand

4-5 æbler

mandeldej

75 g mandler
100 g smør
75 g sukker
2 spsk. hvedemel
3 spsk. piskefløde

Til dejen hakkes smør og mel til en findelt, smuldret masse. Tilsæt koldt vand og ælt dejen sammen. Læg dejen koldt mindst 1/2 time.

Skræl æblerne og skær dem i bådformede stykker. Rul dejen ud og læg den i et smurt ovnfast fad eller lille bradepande. Læg æblestykkerne på.
Skold, smut og hak mandlerne og kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser til mandeldejen.
Varm det langsomt op. Rør hele tiden og lad det koge i få sekunder. Hæld den varme dej over æblerne.

Bages i forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 45 minutter på næstnederste rille, til den er gennembagt og gylden.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.