Skønt, gammeldags bagværk, går vi aldrig forkert af. De fleste elsker det og det gælder også disse dejlige mormors kokosmazariner, der er bagt af en mørdej og fyldt med den dejligste kokosmasse.
Der bliver ca. 15 stk. af portionen.
Opskrift : Ukendt
MORMORS KOKOSMAZARINER
mørdej
125 g mel
100 g smør
50 g sigtet florsukker
1 knsp. bagepulver
1 æggeblomme
kokosfyld
2 æg
1 æggehvide
200 g sukker
75 g kokosmel
Til dejen hakkes smørret ud i melet sammen med florsukker, bagepulver og æggeblomme. Dejen æltes hurtigt sammen og lægges koldt, gerne til næste dag.
Små runde eller aflange kageforme pensles godt med blødt smør og drysses med mel.
Dejen æltes lidt blød og fordeles ud i 15 forme. Trykkes godt ud i formene.
Til kokosmassen piskes de hele æg med sukker og upisket æggehvide, kokosmelet blandes i og massen stilles koldt.
I hver dejformkommes kokosmasse, så formene er fyldt 3/4 op.
Bages i ovnen på nederste rille ved 225 grader i 20 minutter. Afsvales lidt og tages forsigtigt ud af formene.
Kagerne kan evt. lunes før de serveres til en god kop kaffe.
Spise med Mormor
Mormors Juleopskrifter
Noget om Mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.