onsdag

AMERIKANSK OP OG NED KAGE

Vi julehygger og bager i øjeblikket julesmåkager, julekager og julebrød og hver familie har sine traditioner. Måske bliver der plads til nye frembringelser, der kan forenes med det eksisterende.

Her en dejlig skærekage i form af en klassisk amerikansk "op og ned kage" med ananasskiver og cocktailbær.

Opskrift : Birgitte Frantzen 1968



AMERIKANSK OP OG NED KAGE

125 g smør / margarine
150 g sukker
2 æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
1 dl ananassaft
1 spsk. vaniljesukker

pynt

4-5 spsk. smør / margarine
5 skiver ananas
5 cocktailbær
5 spsk. krystalsukker

Smør en rund form, helst en springform, vældig godt med halvsmeltet fedtstof. Strø krystalsukkeret på og fordel resten af fedtstoffet på i små klatter. Læg de velafdryppede og tørrede ananasskiver på. Kom et cocktailbær i hvert hul.

Til kagedejen blandes mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen. Rør fedtstof og sukker skummende og kom resten i. Læg forsigtigt dejen over frugten i formen og pas på, at den ikke flytter sig.

Kagen bages i ovnen ved 225 grader i ca. 1 time.

Lad kagen stå lidt, før den tages ud af formen og afkøler på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.