onsdag

PARISER CHARLOTTE

Dd
Her på årets sidste dag i 2014 er her egentlig ikke så meget mere at gøre. - Fordybelse og en stille stund til at tænke over året, der gik og året, der kommer.
En lille lækker og klassisk kage til en glad stund i det nye år, skal der nu være plads til.
Pariser Chalotte fra den kendte, gamle konditorkole i Paris `le Cordon bleu`.

Kilde : Spise med Mormor



PARISER CHARLOTTE

75 g sukker
3 æggeblommer
1 stor tsk. vaniliesukker
75 g mel
3 stiftpiskede hvider

Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps. Mel, iblandet vaniliesukker røres´i, skiftevis med, at de stiftpiskede hvider vendes forsigtigt i. Dejen skal vendes meget let sammen.
Bagepapir smøres og lægges på en begeplade med den smurte side nedad, således papiret ligger fast. Sprøjt dejen på pladen i fingertykke stænger.
Bages ved 190-200 grader i 10 minutter.
Kagerne tages af papiret, afsvales og opbevares i en kagedåse med låget på klem.
Ved servering lægges kagerne sammen to og to med en appelsinsmørcreme.

Til appelsinsmørcreme røres blødt smør, sukker og masser af revet appelsinskal. Drys sigtet flormelis over Pariser Charlotte kagerne.

GODT NYTÅR

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

CHOKOLADE-LAGKAGE

Her på en af årets sidste dage, er vi nok mest optaget af nytårsmenuen. Alligevel er her Edith Rodes opskrift på chokolade-lagkage, der kan spises på samtlige årets dage.
Hvis nogen er i tvivl om, hvem Edith Rode er, præsenteres hun her som forfatter, navnlig til kogebøger og ikke mindst, som mor til skuespilleren Ebbe Rode.

At lagkagen overhovedet kunne fremstilles dengang, midt i krigen, har i sig selv været med forhindringer. Mange af ingredienserne krævede rationeringsmærker og nogle, som chokolade, har været overordentlig vanskelige at få fat i, om ikke umulige.

Opskrift : Edit Rode 1948



CHOKOLADELAGKAGE

dej

2 æg
100 g mel
100 g melis

creme

2 hele æg
50 g sukker
10 g kartoffelmel
1 dl kaffeekstrakt
3 tsk. kakao eller reven bitterchokolade

tyk sukkerlage

2 spsk. kaffeekstrakt
3 tsk. kakao eller reven bitterchokolade
5 spsk. flormelis
1 spsk. smør

flødeskum

Æg og sukker piskes tykt og melet tilsættes. Dejen lægges skefuldvis i lagkageformene, der må være godt smurt.

Bages ved  i 10 - 15 minutter

creme

Æggene røres med sukker, kartoffelmel og kaffeekstrakt, hvori der er opløst kakao eller reven bitterchokolade. Pisk godt i cremen, medens den koger, ellers vil den klumpe. Når kasserollen tages af ilden, tilsættes smør af en valnøds størrelse, som røres rundt, til det er smeltet,

Cremen køles af af og lægges cremen mellem bundene.

Lagkagen glaseres nu ovenpå med en tyk sukkerlage lavet af kaffeekstrakt, kakao eller reven bitterchokolade, flormelis og smør.

Smør den tykke sukkerlage på kagen og pynt til sidst med flødeskum.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

ÆBLEFISK

Gammeldags æblefisk af butterdej er både nemme og hurtige. Butterdejen køber vi færdig. Æblemosen tager kun et øjeblik at koge. Vi blander lidt kanel i den færdige æblemos for smagens skyld, den må godt smage lidt af jul.
dejen lægges over og lukkes godt sammen
Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1964



ÆBLEFISK

1/2 portion butterdej
æblemos
kanel

pensling

æg eller fløde

pynt

groft tesukker

Dejen rulles ud, ikke for tyndt, på ca. 1 cm tykkelse. Dejen skæres af til aflange stykker omkring 6 cm brede og omkring 10 cm lange.
På halvdelen af strimlerne af dejen lægges æblemosen, iblandet lidt kanel. Resten af dejen lægges over og lukkes godt sammen. I hver ende snittes dejen op med 3 - 4 snit - som en fiskehale. Lægges på en smurt plade, pensles med æg eller fløde og drysses med det grove tesukker.

Bages i ovnen ved rask varme (250 grader) i 15 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

NYTÅRSKAGE

NYTÅRSKAG
Kagen til årets sidste aften skal naturligvis være noget særligt. Lækker og flot at se på.

Her en bagt marcipanbund, belagt med flødecreme af flødeskum med hindbær og på toppen hele flotte hindbær til pynt.

Bunden kan bages i god tid og fryses ned.

Kagen rækker til 8 personer

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen / Mormors Juleopskrifter
 



NYTÅRSKAGE

dej

400 g bagemarcipan eller rå marcipan
1 æg
1 æggehvide
ca. 1 dl vand

fyld

250 g frosne hindbær
2 - 3 spsk. sukker
1/4 liter piskefløde

Marcipanen skæres i tynde skiver og kommes i en skål.
Æg og æggehvide piskes med håndpisker til massen er jævn. Vandet piskes i lidt ad gangen. Dejen skal være så tyk, at den ikke flyder ud under bagningen.

En plade dækkes med bagepapir og kagens bund tegnes af efter en stor middagstallerken. Ca. halvdelen af dejen smøres ud til bunden. Resten af dejen lægges langs kanten eller sprøjtes ud som kant.

Bages i ovnen ved 200 grader i 15 - 18 minutter. Bunden afkøles og bagepapiret tages af.

Til fyldet piskes fløden stiv. Hindbærrene drysses med sukker og optøs. 6 - 8 pæne bær tages fra til pynt. Resten af bærrene moses med en gaffel. Vendes i den stiftpiskede flødeskum.
Fordel fyldetover bunden og pynt kagen med de hele hindbær
 
Spise med Mormor
 
Mormors Juleopskrifter
 
Noget om Mad

onsdag

SPÅRKAKOR

Nu er velsagtens småkagerne bagt og lagt i dåse, men derfor kan vi jo godt lige tage en opskrift mere, før vi holder jul.

Spårkakor hører til traditionelt svensk bagværk.

Der bliver ca. 40 stk.



SPÅRKAKOR

200 g smør
1/2 dl sukker
1 æggeblomme
5 dl hvedemel
ribsgelé

Smør og sukker røres, til det bliver let og luftigt, æggeblommen røres i. Melet æltes i lidt efter lidt. Sæt dejen kold nogle timer.

1/3 af dejen rulles ud på et melet køkkenbord til 1/2 cm tykkelse. Den skæres ud i lange kager, ca. 5 cm brede. Kagerne lægges på en smurt plade og resten af dejen sprøjtes i 3 cm striber på dejpladerne.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter.

Køl kagerne af og sprøjt så ribsgelé mellem striberne. Skær kagerne i mindre stykker.

EN RIGTIG GLÆDELIG JUL

tirsdag

CHRISTIANFELDER HONNINGKAGE

Christianfelder honningkage, skåret i skiver og serveret med glasur af flormelis og vand er en gammel tradition, især i det sønderjyske hvor kagen, som navnet siger, stammer fra Christianfeld.



Har man glas stående med honningrester i, er Christianfelder honningkage en god måde at få brugt resterne på.

Det er en bradepandekage, som nok kan holde sig i nogle dage, godt emballeret i film eller plastik. Faktisk bliver en honningkage bedre, når den trækker nogle dage.

CHRISTIANFELDER HONNINGKAGE

500 g honning
250 g sukker
2 æg
1/2 tsk. ingefær
1 reven appelsinskal
500 g mel
1 dl sur fløde
1/2 tsk. kanel
1 tsk. hjortetaksalt

Honningen varmes op i en gryde, tages fra varmen og afkøles. Sukkeret røres i og fløde, mel og æg tilsættes. Til sidst røres krydderierne i.

Dejen hældes i en smurt bradepande og bager i ovnen ved svag varme (70 grader) i ca. 1 time.

Christianfelder honningkage, evt. pyntet med glasur, serveres til en god kop kaffe.

Spise med Mormor

mandag

KRANSEKAGESTYKKER

Nytåret er ikke langt væk og dermed rådhusklokkerne, champagne og kransekage.

Enhver bager med respekt for sig selv, gør noget særligt ud af kransekagen op til nytår, - kransekagestænger, kransekage-ur eller en hel kransekage.

Det er faktisk morsomt at bage den selv og slet ikke så vanskeligt, som man måske går og tror. I dagene mellem jul og nytår er der jo tid til det, isæt hvis man holder lang juleferie.

Opskrift : Ellis Tardini 1977



KRANSEKAGESTYKKER

500 g marcipanmasse
100 g florsukker
1 æggehvide

glasur

1 æggehvide
125 g florsukker

Til kransekagemassen æltes den rå marcipan med florsukkeret og æggehviden. Eventuelt kan der tilsættes mere florsukker, så massen bliver fast og let kan rulles til pølser.
Skær dem i stykker på 5-6 cm og tryk dem foroven, så de får form som tagrygge.

Kransekagerne bages i ovnen ved 225 grader i 6-8 minutter. De må ikke blive ret mørke.

Køl kagerne af på bageristen.

Glasuren røres sej og sprøjtes tyndt ud i zigzag hen over "tagryggene".

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

SVENSK JULEKAGE

Julekage hører juletiden til og hvert land, hver person har sin yndlingsopskrift at følge, som nu denne svenske julekage, der bliver bedre og bedre med alderen. Kagen er intet mindre end overdådig med sit fyld af rosiner, dadler, figner, mandler og sherry.

Opskrift : Ellis Tardini 1977



SVENSK JULEKAGE

200g mandler
1 spsk. sukker
200 g rosiner
200 g dadler
200 g figner
400 g smør / margarine
400 g sukker
2 spsk. vaniljesukker
7 æg
400 g mel
1 tsk. bagepulver
3 spsk. sherry

50 g florsukker

Smut og hak mandlerne og bland dem med sukkeret. Lad rosinerne trække 5 minutter i kogende vand. Fjern stenene i dadlerne og hak dem sammen med fignerne. Lad rosinerne dryppe af i en sigte og tør dem.

Rør smør, sukker og æg cremet, bland mel og bagepulver i. Ryst rosiner, dadler og figner i lidt mel og kom det i dejen sammen med mandler og sherry.

Fyld dejen i 3 smurte sandkageforme.

Bages i en forvarmet ovn ved 170 grader i 10 minutter.
Lad kagerne afkøle på bageristen, pak dem derefter ind i alufolie.

Servér den dejlige julekage, drysset med flormelis og skiveskåret til en rigtig kop julekaffe.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

KARL XV'S KRINGLER

Antagelig bugner småkagedåserne allerede, men skulle der kunne knibes en enkelt småkage mere ind, så prøv disse Karl XV'S kringler. De er ikke så søde, som de fleste andre kager til jul.

En hurtig dej, der stilles koldt.

Opskrift : Else Algreen 1964



KARL XV'S KRINGLER

dej

225 g smør eller margarine
6 spsk. fløde
300 g mel

pensling og pynt

vand
tesukker

Rørfedtstoffet godt.  Tilsæt fløden og melet og ælt dejen sammen. Stil den koldt.

Rul dejen ud i lange, tynde stænger og skær dem i ca. 50 stykker. Form stykkerne til små kringler, smør dem med vand og vend dem i tesukker.
Læg dem på en smurt plade og tryk dem lidt flade.

Bag kringlerne i ovnen ved 225 grader i ca. 8 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

TYSK JULEKAGE

Vi er ikke alene om, at bage julekage i Danmark. Også vore nabolande har deres traditionelle julekager, der dukker frem hvert år til jul.

Her en tysk julekage med fyld af rare sager. Rosiner, korender, mandler, appelsinskal, sukat, kanel og kardemomme.

Kagen er bagt med bagepulver og er bedst friskbagt.

Opskrift : Else Algreen 1964



TYSK JULEKAGE

dej

250 g smør eller margarine
2 dl sukker
3 æg
1 dl rosiner
1 dl korender
1 dl mandler
2 spsk. syltet appelsinskal
3 spsk. sukat
1/2 tsk. ka
1/2 tsk. kardemomme
2 spsk. piskefløde
5 dl mel
1 tsk. bagepulver

Blødgør fedtstoffet og rør det godt med sukkeret. Tilsæt æggeblommerne, en ad gangen, under fortsat røring.
Bland rosiner og de skoldede, tørrede korender med lidt af melet og rør dem sammen med hakkede mandler, appelsinskal, sukat, kanel, kardemomme og fløde i blandingen..
Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. Pisk hviderne til stift skum og vend dem forsigtigt i dejen.

Hæld dejen i en smurt og raspstrøet julekageform.

Bages i ovnen ved 150 grader i ca. 1 1/4 time.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

torsdag

MARMOREREDE KAGER

Gammeldags småkager til dåserne i julemåneden, - de traditionelle og så dem, der både er gamle, smagfulde og dekorative. Til det sidste hører disse marmorerede kager.

De er bagt af mørdej uden æg, hvoraf den ene halvdel af kagen fremstår mørk og den anden halvdel lys. Det nemmeste er, at købe mørdejen færdig, men den skal være uden æg.

Der bliver ca. 6o stk. af portionen.

Opskrift : Else Algreen 1964


MARMOREREDE KAGER

1 portion mørdej uden æg
2 spsk. kakao
1 1/2 spsk. vaniljesukker

mørdej uden æg

300 g mel
200 g smør eller margarine
1 dl sukker

Læg melet i en bunke på køkkenbordet. Hak fedtstoffet ud i melet og tilsæt sukkeret. Ælt dejen hurtigt sammen og stil den koldt.

Del dejen i to dele, ælt vaniljesukker i den ene del og kakao i den anden. Tril dejen til to pølser. Sno dem sammen og stil dem koldt.

Skær dejen i ca. 1/2 cm tykke skiver og læg dem på en smurt plade.

Bages i ovnen ved 200 grader ca. 8 minutter.

Køl kagerne af på risten og læg dem i en tætlukkende kagekasse.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

GODERÅD

Gode råd, de helt flade kager, der er bagt i et vaffeljern, er en tradition på julens kaffeborde i Sønderjylland.

Her er en svensk opskrift på goderåd, der, når de er afkølet, klippes med en saks rundt langs kanten. Dejen skal være af en konsistens, så den kan rulles ud og lægges i jernet.

Der bliver ca. 30 stk. af portionen.



GODERÅD

dej

2 æggeblommer
150 g smeltet smør eller margarine
1 1/2 dl fløde
3 spsk. sukker
600 - 700 g mel

Æggeblommerne, fløde, sukker og smeltet smør røres sammen, tilsættes så meget mel, at man får en smidig, sammenhængende dej, som kan rulles ud. Den skæres ud efter et goderådsjern.

Kagerne bages først på den ene side, derefter vendes jernet og kagerne bages færdige.

Når kagerne er afkølet, klippes de med en saks rundt langs jernet.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

MORS FRITUREKOGTE BOLLER

Friturekogt bagværk i juletiden er langt fra noget nyt. Det har man faktisk altid gjort, og det længe inden både komfur og bageovn dukkede op.

Friskkogt friturebagværk, serveret varme eller lune med flormelis og syltetøj til er vidunderlige til en god kop kaffe eller som dessert.

Mors friturekogte boller med småtskårne rosiner, syltet appelsinskal, sukat, kardemomme og skal af citron, smager virkelig af jul.

Opskriften er svensk og fra 1950, hvor en konkurrence om det bedste bagværk, bød sig til hos de svenske husmødre. Denne opskrift er blandt de udvalgte.

Der bliver ca. 30 stk. af portionen.


MORS FRITUREKOGTE BOLLER i det varme fedt

225 g mel
1 topskefuld bagepulver
2 spsk. sukker
40 g smør eller margarine
1 æg
1 dl mælk (helst sur)
syltet appelsinskal
småtskårne rosiner
sukat
skal af 1/2 citron
kardemomme eller tørt syltetøj f.eks solbær

til kogning

fedt
palmin eller olie

Mel, bagepulver og sukker blandes. Æg og mælk piskes sammen. Den ønskede smagstilsætning tilsættes, tillige med det smeltede, lidt afkølede smør. Det hele røres i melblandingen og dejen røres godt.

Varm fedtstoffet godt op i en gryde (ligesom til klejner) og læg med en teske dejen i klatter i det varme fedt. Bollerne koges, til de er smukt gyldenbrune og lægges så på gråt papir (eller andet fedtsugende).

Trilles i enten kanelsukker eller i florsukker.

Servér nu en rigtig god kop kaffe til de varme friture boller.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

BISCOTTI MED CHOKOLADE OG CITRON

En enkelt traditionel italiensk julekage, er det nu rart at få plads til. Som nu de klassiske biscotti, der er dejlige at dyppe i et glas hedvin.

Opskrift : Dr. Oetker



BISCOTTI MED CHOKOLADE OG CITRON

dej

50 g blødt smør
125 g sukker
1 tsk. citronekstrakt
175 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
50 g majsmel
2 æg
50 g hakkede mandler
1 pose chokolade chips

Pisk smør, sukker og citronekstrakt sammen. Rør sigtet hvedemel, bagepulver og majsmel i massen. Pisk æggene let sammen og rør dem i. Vend til sidst de hakkede mandler og chokoladechips i dejen.

Del dejen og tril to pølser på ca. 25 cm. læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir med god afstand til hinanden. Tryk pølserne flade, så hver er ca. 5 cm i bredden.

Kagerne bages i ovnen ved 160 grader i ca. 20 minutter.

Afkøl nu stængerne på en bagerist i 20-25 minutter. Skær de lune kagestænger i 2 cm brede stykker og læg dem på bagepladen med lidt mellemrum til hver.
Kagerne bages yderligere i 15 minutter.

Afkøl på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

KIKSEKAGE MED JULENS FRUGTER OG NØDDER

De fleste af os vi voksne har nok en erindring om barndommens kiksekage fra børnefødselsdage eller kagen er blevet fremstillet i barndomshjemmet.

Her laver vi den gode, gamle kiksekage i en julet version, så kagen nærmest ligner konfekt. Nødder og tørrede frugter er tilsat med rund hånd.

Kilde : Else Marie Nygaard / Kristeligt Dagblad

Museet tidens Samling 2013

KIKSEKAGE MED JULENS FRUGTER OG NØDDER

250 g mel
250 g flormelis
100 g kakao
3 æg, pasteuriserede
skal af økologisk appelsin
150 g blandede nødder
150 g blandet tørret frugt
180 g firkantede vaniljekiks

Hak nødderne og skær den tørrede frugt i mundrette bidder. Bræk kiksene i mindre stykker. Smelt palminen i en gryde. Pisk æg og flormelis med en håndmixer og pisk kakaoen i.
Smelt palminen i en gryde og lad den køle lidt. Rør palminen i den piskede masse. Vend de tørre dele i dejen.

For en stor sandkageform (1 1/2 liter) med bagepapir eller plastfilm og fordel fyldet heri. Dæk kagen til og stil den koldt i 24 timer.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

FRANSK KAGE FRA ALSACE - KUGELHOPH

Fransk kage fra Alsace eller som den oprindeligt hedder kugelhoph, er en fin fransk kage af gærdej med korender og mandler, der passer fint til den søde juletid. Kugelhoph serveres til en god kop kaffe, overdrysset med flormelis.

Opskrift : Før julen



KUGELHOPH

dej

60 g korender
1/2 dl kogende varm te
1 1/4 dl håndvarm mælk
30 g gær
250 g mel
30 g sukker
75 g smør
2 æggeblommer
reven skal af 1 citron
1 æggehvide
15-20 smuttede mandler

Hæld teen over korenderne. Opløs gæren i mælken og rør sukkeret og halvdelen af melet i. Stil blandingen lunt i 40 minutter.
Smelt smørret og lad det afkøle. Rør æggeblommerne og den revne citronskal i. Pisk æggehviden stiv, når dejen har hævet. Rør resten af melet, korenderne, smørblandingen og den piskede æggehvide i dejen.
Læg mandlerne i bunden af en høj, smurt form på 1 1/2 liter og fyld formen 3/4 op med dej. Stil kagen til efterhævning ca. 45 minutter.

Forvarm ovnen til 200 grader og bag kagen i ca. 40 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

fredag

KLEJNEKRANSE

Vi har i de sidste 300-400 år op til jul, serveret kager, kogt i fedt. Det var længe før husholdningerne fik komfur og bageovn.

Kagerne blev ikke bare serveret til kaffen, de blev også nydt som dessert, serveret med sukker og syltetøj.

Det hele handler om traditioner. De mest kendte er nok vredne klejner, men disse kan sagtens have taget form af ringe også, som klejnekransene her, der serveres med flormelis og syltetøj.

Der bliver 35-40 stk. af portionen

Opskrift : Hanne Bloch



KLEJNEKRANSE

dej

1/2 kg mel
150 g smør
revet skal af 1 usprøjtet citron
175 g sukker
3 æg
3-4 spsk. fløde

til kogning

ukrydret svinefedt eller
palmin eller
vindruekerneolie

Smørret findeles i melet og der tilsættes citronskal og sukker. Æggene piskes let sammen og blandes i sammen med fløden. Ælt dejen sammen og lad den hvile mindst 1 time, gerne længere.

Udrul dejen til en plade af 1/2 cm tykkelse og udstik ringe (8 cm i diameter).

Kog kransene i hed fedtstof, nøjagtig som ved klejner i 2-3 minutter.
Lad kransene dryppe af på fedtsugende papir.

Servér en rigtig god kop december kaffe med nykogte klejneringe, drysset med flormelis og syltetøj til.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad





torsdag

HJEMMEBAGT SURBRØD

Hjemmebagt surbrød til julens laksemad er næsten ikke til at komme uden om. - Og det er heldigvis sådan, at brødet kan bages i god tid og Fryses ned, til det skal bruges.

Opskrift : Kirsten Hyttemeier


HJEMMEBAGT SURBRØD

dej

500 g sigtemel
3 spsk. kommen
3 spsk. sirup50 g smør
1 spsk. Salt
Ca. 2 1/2 dl lunken vand
25 g gær

Mel, kommen, sirup, salt og smør hakkes sammen, i lidt af vandet røres gæren ud og hældes i sammen med resten af det lunkne vand. Dejen, der skal være ret blød, æltes sammen og kommes tilbage i fadet og dækkes til med et bagestykke. 
Hæver lunt i 40 minutter, æltes om og formes til et brød. Lægges i en smurt form og efterhæver, lunt og tildækket i 20 minutter.
Pensles med fløde, drysses med ekstra kommen og bager ved 200-225 grader i 45 minutter.


onsdag

AMERIKANSK OP OG NED KAGE

Vi julehygger og bager i øjeblikket julesmåkager, julekager og julebrød og hver familie har sine traditioner. Måske bliver der plads til nye frembringelser, der kan forenes med det eksisterende.

Her en dejlig skærekage i form af en klassisk amerikansk "op og ned kage" med ananasskiver og cocktailbær.

Opskrift : Birgitte Frantzen 1968



AMERIKANSK OP OG NED KAGE

125 g smør / margarine
150 g sukker
2 æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
1 dl ananassaft
1 spsk. vaniljesukker

pynt

4-5 spsk. smør / margarine
5 skiver ananas
5 cocktailbær
5 spsk. krystalsukker

Smør en rund form, helst en springform, vældig godt med halvsmeltet fedtstof. Strø krystalsukkeret på og fordel resten af fedtstoffet på i små klatter. Læg de velafdryppede og tørrede ananasskiver på. Kom et cocktailbær i hvert hul.

Til kagedejen blandes mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen. Rør fedtstof og sukker skummende og kom resten i. Læg forsigtigt dejen over frugten i formen og pas på, at den ikke flytter sig.

Kagen bages i ovnen ved 225 grader i ca. 1 time.

Lad kagen stå lidt, før den tages ud af formen og afkøler på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

VREDNE DRENGE OG PIGER

Vredne drenge og piger, i Sønderjylland kaldet. I resten af landet hedder det klejner. Det går ud på præcis det samme, lige bortset fra faconen. Det er en ældgammel kageskik fra det sønderjyske.

Drengene vrides ved at man stikker den ene ende af kagen gennem et hul i midten, som vi kender det fra klejner. Pigerne derimod frembringes ved at vride en dejstrimmel og forme dem til kranse.

Dejen er med kardemomme og citron og kagerne kogt i varm olie.

Der bliver 50 stk. af portionen

Opskrift : Ellis Tardini



dej

85 g sukker
50 g smør / margarine
6 æggeblommer
400 g mel
1 dl piskefløde
reven skal af citron
1 tsk. stødt kardemomme

olie til kogning

Smør og sukker røres blødt og æggeblommerne tilsættes en ad gangen. Sigt halvdelen af melet i, tilsæt fløde, citronskal, kardemomme og resten af melet. Ælt dejen godt og læg den i køleskab nogle timer.

Rul dejen tyndt ud på bordet og skær den ud i 3 brede strimler med en kagespore eller en kniv. Skær derpå på skrå i modsat retning, så der dannes skrå dejstrimler. Hver klejne skal have et langt snit på midten.

Drengene "vrides" ved at man stikker den ene ende gennem hullet i midten og trækker let til.

Vredne piger er dejstrimler uden hul i midten. Man "vrider" dem en gang og former dem til kranse.

Kagerne koges gyldne i den varme olie og drypper af på fedtsugende papir.

Lad de kogte drenge og piger køle helt af, inden de lægges i dåse.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

SUKKERKRINGLER

Fra oldemors gamle kogebøger finder vi julesmåkager, der aldrig går af mode. Dengang som nu, småkager hører julen til og allerede nu er der godt gang i julebagningen rundt omkring i hjemmene.

Gammeldags sukkerkringler er så vidunderlige og så dekorative på julens kagebord.

Der bliver ca. 16 stk. af portionen.

Opskrift : Hanne Bloch



SUKKERKRINGLER

dej

225 g hvedemel
1/4 tsk. bagepulver
200 g smør
1/2 dl vand
1 tsk. eddike

til pensling

æg og tesukker

Mel og bagepulver blandes sammen og smørret findeles heri. Tilsæt vand og eddike og saml dejen. Lad den hvile koldt en halv times tid.

Rul dejen ud til en meget tynd plade og skær den i 10-12 cm lange strimler på 1/2 cm bredde. Form dem til små kringler og læg dem på en smurt plade (bagepapir).
Pensl med æg og drys med tesukker.

Bages i ovnen ved 225 grader i 5-6 minutter.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

KRYDREDE MANDELSPEKULAS

Spekulas, fine små julesmåkager, stukket ud i forskellige former, stammer fra Holland, hvor det er en klassisk julesmåkage. En af de mest kendte julesmåkager overhovedet, så snart vi nærmer os julemåneden.
Spekulas skal ikke være for store og så skal de være temmelig lyse.

Der bliver ca. 140 stk. af portionen.

Opskrift :Ellis Tardini



MANDELSPEKULAS

dej

500 g mel
250 g smør / margarine
250 g farin
2 æg
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødte nelliker
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. bagepulver

125 g mandelflager

Smørret smuldres i melet. Kom sukker, æg, krydderier og bagepulver i. Ælt dejen sammen til en fast dej, der hviler natten over i køleskabet.

Rul dejen tyndt ud og stik kagerne ud i firskellige faconer, og endelig ikke for store. Kagerne drysses med mandler.
Sæt dem på en smurt plade (bagepapir).

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter. De skal være lysebrune.
Svaler af på en bagerist.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

lørdag

PANETTONE

Panettone, klassisk italiensk julebagværk, - gærkage med appelsinskal, rosiner og sukat. Panettone er en meget dejlig kage, der holder sig frisk i lang tid.

Opskrift : Ellis Tardini

Foto : Det Kgl. Bibliotek


PANETTONE

dej

450 g mel
40 g gær
120 g sukker
1 1/4 dl mælk
6 æg
1/2 tsk. salt
200 g smør / margarine
75 g syltet appelsinskal
75 g sukat
200 g rosiner

til pensling

30 g smør / margarine

Lun mælken og rør gæren ud i den. Tilsæt lidt af melet og 1 tsk. sukker. Stil dejen til hævning i 15 minutter.
Rør resten af sukkeret, mel, æggene og salt i. Hæld melet i og det blødgjorte smør, lidt ad gangen, og til sidst den hakkede appelsinskal, sukat og rosiner.

Hæld dejen i en smurt form (gerne en form, som en højskål, der er rund i bunden) og lad den stå tildækket 20 minutter.

Kagen bages i ovnen ved 220 grader i 50 minutter. Når halvdelen af bagetiden er gået, pensles overfladen med smør.

Kagen køler af på en rist, før den vendes ud af formen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

fredag

JULE MARCIPANTÆRTE

Julens allerskønneste marcipantærte med citron- æblemos, pyntet med svesker og hele mandler. Bunden en smuk gylden bagt bund af marcipanmasse. Tærten serveres med iskoldt flødeskum til.

Opskrift : Lanceret af Grethe Pedersen i 1980erne.



ÆBLE-SVESKETÆRTE PÅ MARCIPANBUND

200 g dessert marcipan
1 lille æg
50 g flormelis

fyld

5 madæbler
1/2 dl vand
reven skal af 1 citron

pynt

30 svesker uden sten
24 smuttede, halve mandler

Bland marcipanen med æg og sukker og rør det til en sej masse med en elpisker 3-4 minutter.
Tag 1/3 ad massen fra og fyld den i en sprøjtepose med rillet tylle. Resten lægges på bagepladen på et stykke bagepapir. Med våde fingre trykkes massen ud til en cirkel på 23 cm i diameter. Med sprøjteposen sprøjtes en kant rundt om bunden.
 og
Bunden bages i ovnen på næstnederste rille ved 150 grader i ca. 35 minutter. Bunden skal være gennembagt og let gylden.

Æblerne skrælles og befries for kernehuset. Skær dem i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med vandet. Læg låg på og kog æblerne møre.

Tag gryden af ilden og kør æblerne til mos i en blender. Tilsæt den revne citronskal.
Bred mosen ud på den bagte bund og punt med svesker og mandler.

Servér tærten med iskoldt flødeskum til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Mormors Juleopskrifter

torsdag

NORSKE SMULDRINGE

Nykogte norske smuldringe, serveret varme eller kolde med flormelis eller sukker på, hører til gammel norsk juleskik, men vi danskere kan også glæde os over, at nyde dem.

Smuldringe er i lighed med vore klejner, kogt i hedt fedtstof.

Foto : Det Kgl. Bibliotek


SMULDRINGE

dej

4 æg
4 dl sukker
2 dl mælk
2 dl fløde
reven skal af 1 citron
2 tsk. stødt kardemomme
1 kg mel
125 g smeltet afsvalet smør eller margarine

Æg og sukker piskes sammen, heri blandes mælk, fløde, reven citronskal, kardemomme og mel, sammen med afsvalet smør eller margarine.
Dejen æltes sammen og rulles ud til en plade på 1/2 cm tykkelse. Kagerne udstikkes med et glas på 6 cm i diameter og i midten udstikkes hulller med en mindre diameter. Der skulle gerne fremkomme ringe herefter.

Varm fedt, palmin eller olie op i en gryde som til klejner, kom nogle få kager i ad gangen og kog dem lysebrune.
Læg dem på fedtsugende papir, efterhånden som de koges.

Serveres varme eller kolde med flormelis eller sukker på.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

onsdag

KRYDRET FRUGTKAGE MED WHISKYGLASUR

En dejlig gammeldags krydret frugtkage, smurt over med whiskyglasur, er en ren lækkerbisken til en kop december kaffe.

Kagen er skøn og fugtig på grund af de mange frugter.

Opskrift : Brugsen



KRYDRET FRUGTKAGE MED WHISKYGLASUR

dej

250 g margarine
250 g sukker
3 store æg

200 g hvedemel
1 1/2 tsk. kanel
1 tsk. nellike
1 tsk. koriander
revet skal af 1 appelsin
1 dl appelsinsaft

500 g tørret frugt ( f. eks. svesker, rosiner eller figner )
50 g hakket sød pomeransskal
50 g hvedemel

glasur

175 g flormelis
2 1/2 spsk. whisky

Margarine og sukker røres blødt. Æggene tilsættes, et ad gangen. Melet blandes med krydderierne og kommes i dejen. Skal og appelsinsaft røres i.

Frugten hakkes groft, frugt og pomeransskal blandes med hvedemel i en skål og vendes i dejen.

Dejen fyldes i en smurt springform (22 cm), beklædt med bagepapir.

Sæt kagen i ovnen på den næstnederste ribbe ved 175 grader i 1 time. Skru varmen ned til 150 grader og dæk kagen med alufolie. Bag yderligere 30 -45 minutter. Tag den ud af formen og afkøl den, før den pakkes i alufolie og gemmes til dagen efter.

Overtræk den med glasuren og pynt med valnødder og appelsinskal.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

tirsdag

SIGNES APPELSINKAGE


Denne gammeldags appelsinkage, til at skære af fra Amo, udmærker sig ved at kunne holde sig frisk længe. Det skyldes den varme appelsinlage, der hældes over kagen, når den er bagt.

Denne meget "julede" skærekage, kan vi godt være bekendt at servere til en kop kaffe, når vi kalder til kaffebord i løbet af december.

Opskrift : Amo

Museet Tidens Samling

SIGNES APPELSINKAGE

250 g mel
250 g melis
250 g smør
3 æg
2 appelsiner
1 citron

Smørret æltes blødt og røres godt sammen med melis, hvorefter æggene tilsættes, - et ad gangen. Til sidst tilsættes melet.

Dejen hældes op i en smurt og melet springform og bages ved jævn varme i ca. 50 minutter.

Saften fra citrusfrugterne koges sammen med en kop melis og hældes langsomt over kagen. Nården er bagt, men endnu lunken.

Citron- og appelsinskallerne rives og drysses derefter på som krymmel.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

mandag

FYLDTE SPECULAAS

Hollænderne er sande mestre i at bage godt brød og kager, så vi bager disse hollandske specialiteter, fyldte speculaas eller som hollænderne kalder dem gevulde speculaas. Man kan så overordentlig nemt blive noget afhængig af disse lækkerbiskener.

De dejlige kager er fyldt med en vidunderlig mandelmasse der, når den er gjort, faktisk har allerbedst af at stå koldt til næste dag, før den fordeles på kagen.

Kagerne er så lækre, at de nemt erstatter petit fours og bager man dobbelt portion og undgår at lægge dejen helt ud til kanten, kan en almindelig bradepande bruges.

Kagerne er holdbare længe i tætlukket kagekasse.

Opskriften lagde jeg på Mormors Juleopskrifter for et par år siden.

Der bliver ca. 70 stk. af portionen.

Opskrift : Lotte Havemann



FYLDTE SPECULAAS

dej

250 g mel
200 g smør eller margarine
150 g farin
1/2 tsk. bagepulverr
1 spsk. kanel
1 1/2 tsk. nellike
3/4  tsk. muskat
2-3 spsk. mælk

fyld

125 g mandler
125 g sukker
1 æg
1-2 tsk. reven citronskal

sammenpisket æg til pensling

10 mandler

Start med fyldet i hvert fald 3-4 timer før det skal bruges eller lav det dagen før og sæt det koldt.

Mandlerne skoldes, smuttes og tørres i papir (køkkenrulle). Tag 10 fra til pynt. Mal mandlerne gennem en persillekværn eller kom dem i blenderen og bland dem med sukker. Blendes igen eller males atter i persillekværnen. Sammenpisket æg og reven citronskal tilsættes mandelmassen. Det hele blandes godt. Kommes i en skål med tætsiddende låg eller dækkes med film. Står nu koldt en rum tid.

Til dejen smuldres mel og smør sammen, farin, bagepulver, krydderier og mælk tilsættes og dejen æltes hurtigt sammen og stilles ligeledes koldt i mindst 2-3 timer.

Et fladt ildfast fad eller en lille bradepande ca. 20 x 30 cm smøres godt med smeltet margarine og drysses med rasp. 2/3 ad dejen rulles ud, så det  lige dækker fadets bund. Mandelfyldet fordeles henover i et jævnt lag. Resten af dejen rulles ud, lægges over fyldet og trykkes godt til i kanten med en gaffel. Kagen pensles med sammenpisket æg og pyntes med hele, flækkede mandler, der lægges i pæne rækker på kagen.
Bages i ovnen ved 175 grader på rist i nederste ribbe i ca. 35 minutter. Afkøl kagen i fadet.
Først skæres kanten ren, ganske tyndt, hele vejen rundt, dernæst skæres små fine kager på 2 1/2 x 2 1/2 cm med en skarp spids kniv.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad