fredag

TRE-KORNS-FLUTES

Vintertid er bagetid og ovenpå juletidens mange kager, vil vi bage nogle dejlige tre-korns-flutes. De egner sig fortrinlig til en god vintersuppe eller til en sammenkogt ret.

Ca. Halv sigtemel / hvedemel

Der bliver 3 stk. af portionen

Opskrift : Sigrid Fugl 1983



TRE-KORNS-FLUTES

25 g gær
3 dl lunkent vand
2 spsk. kommen
3 spsk. hørfrø
3 spsk. sesamfrø
2 spsk. olie
1 1/2 tsk. salt
300 g sigtemel
250 g hvedemel

Æggehvide til pensling

Gæren smuldres i fadet og der hældes lunkent vand over. Rør gæren glat og hæld resten af vandet i. Tilsæt kommen, hørfrø, sesamfrø, olie, salt, sigtemel og det meste af hvedemelet. Ælt dejen godt sammen og kom mere mel i, til dejen slipper skålen. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, til dobbelt størrelse.
Ælt dejen let igennem, del den i 3 stykker, der trilles i bagepladens længde og lægges på plade med bagepapir.

Efterhæver til dobbelt størrelse, tildækket og lunt. Pensl med æggehvide og drys med sesamfrø.

Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Afkøl brødene på bageristen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.