søndag

KOMMENSSCONES

Små vidunderlige scones, bagt med kommen og serveret varme, smurt med smør, er ualmindelig dejlige og så er de hurtige at fremstille.

Scones er bagt med bagepulver og kræver ingen hævetid. Her med kommen, groft rugmel og sirup.

Der bliver 8 stk. af portionen.

Opskrift : Else Algreen 1964



KOMMENSSCONES

150 g groft rugmel
125 g mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
1 tsk. stødt kommen
50 g smør eller margarine
2 1/2 spsk. sirup
2 dl mælk

Bland alle de tørre dele og findel fedtstoffet i blandingen. Tilsæt sirup og mælk og ælt dejen hurtigt sammen. Del den i to dele.

Bred hver del ud på smurt plade, som en ret tyk, rund kage. Prik kagerne med en gaffel og skær dem korsvis i fire dele.

Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 15 minutter.

Servér de dejlige kommensscones varme med koldt smør på.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.