søndag

ÆBLEKRANS

Gammeldags æblekrans, af gærdej, tilsat en kanelremonce med æbler,er et forholdsvis hurtigt stykke kaffebrød at fremstille.
Nogle få "trætte" æbler er alle tiders at anvende.

Der breder sig den lifligste duft i huset, når denne æblekrans bliver sat i ovnen.

Opskrift : Brugsen 1981



ÆBLEKRANS

dej

ca, 250 g mel
100 g margarine
30 g gær
1/2 dl lunkent vand
'1 spsk. sukker
1 æg

fyld

3 æble
50 g margarine
3 spsk. sukker
1/2 tsk. kanel

æg til pensling

Margarinen smuldres i melet. Gæren udrøres i vandet og tilsættes sammen med sukker og æg. Dejen æltes sammen og stilles til hævning et lunt sted ca. 3/4 time.

Æblerne skrælles og skæres i små terninger.
Fyldet røres sammen.

Dejen slås ned og udrulles til en plade på ca. 20 x 60 cm. Fyldet smøres på, æblerne drysses over og dejen foldes sammen på langs. Formes til en krans og efterhæver på pladen ca. 15 minutter.
Pensles med æg.

Bages i 200 grader varm ovn i 20-25 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.